Isbjørne med radiosendere

Kronik af Erik W Born, Seniorforsker, Dr. philos. Grønlands Naturinstitut/Pinngortitaleriffik  i Sermitsiaq - 11. juni 2010.

Isbjørne med radiosendere

I foråret satte Grønlands Naturinstitut (GN) satellitsendere på 20 isbjørne i Nordvestgrønland. Senderne skal fortælle, hvordan isbjørnene vandrer rundt på drivisen i Baffin Bugten. Det er forberedelse af en optælling af Baffin Bugtens isbjørnebestand i 2011.

Sidste gang Baffin Bugt-bestanden blev optalt var i 1993-1997. I samme periode optalte man også isbjørnebestanden i Kane Bassin nord for Qaanaaq. De omfattende og ganske dyre undersøgelser foregik i samarbejde mellem Grønlands Naturinstitut og canadiske forskningsinstitutioner og resulterede i et tal for disse bestande på ca. 2100 isbjørne i Baffin Bugten og ca. 165 i Kane Bassinet. Fangsten i Nunavut i Canada og i Nordvestgrønland fra disse bestande har været - og er stadig - forholdsvis høj.  

Bestandstallene er forældede

Den biologiske rådgivning i Canada og Grønland og fra den internationale isbjørnespecialistgruppe siger, at bestanden er overudnyttet og er i tilbagegang. Imidlertid rapporterer fangerne i Nunavut og i Grønland, at de ser flere isbjørne, og mener derfor at bestanden har det godt. Bestandstallet fra 1997 er ved at være forældet, især når man tænker på, at havisen i Baffin Bugten har været i hastig tilbagegang siden da. Noget der kan have påvirket isbjørnenes udbredelse. Derfor planlægger man at optælle bestanden med fly i 2011.

Et vellykket togt

I slutningen af marts- begyndelsen af april i år fløj forskere fra Grønlands Naturinstitut 7,000-8,000 km over drivisen for at opspore bjørnene på havisen mellem Qeqertarsuaq/Diskos nordspids og den nordlige del af Qimusseriarsuaq/Melville Bugten i Nordvestgrønland. I løbet af små tre uger lykkedes det som planlagt at sætte satellitsendere på 20 isbjørne. Senderne blev sat ud over et stort område, og dermed bliver sporingerne repræsentative for bjørnenes udnyttelse af Baffin Bugten.
Hver fjerde dag giver senderne besked via satellitter om, hvor isbjørnene befinder sig. De vil fortsætte med at sende også næste år, hvor flyvningerne skal foregå.

Hvorfor fik bjørnene sender på?
Påsætningen af satellitsendere af bjørnene i 2010 er således første fase af en 2-årig undersøgelse.  Studiets første fase i år er finansieret af Miljøstyrelsen (Danmark) og Grønlands Naturinstitut.

Anden fase skal afvikles i 2011, hvor det er planen at optælle antallet af isbjørne i Baffin Bugt-og i Kane Bassin-bestandene, der begge udnyttes af fangere fra Grønland og Nunavut. De omfattende flyvninger og optællingen skal foregår som et samarbejde mellem Nunavut/canadiske institutioner, Grønlands Naturinstitut og forskningsinstitutioner fra andre lande.

Det er meningen, at senderne skal give oplysninger om isbjørnenes generelle udbredelse i Baffin Bugten, og især under flytællingerne, der i øjeblikket er planlagt til ultimo maj-primo juni 2011. Denne tid på året må anses for at være egne for optællingerne.  På den tid er det lyst, og isdækket i Baffin Bugt svundet noget ind, så det område, hvor isbjørnene befinder, er lidt mindre en tidligere på sæsonen. Desuden er ringsælerne isbjørnens hovedbytte oppe at hvile sig på isen. Derved vil flytællingerne også give vigtige oplysning om udbredelsen af isbjørne i forhold til ringsælerne.

Optællingsmetode skal fastlægges

I månedsskiftet maj-juni i år gennemfører Nunavut i samarbejde med GN en 'prøve'-flyoptælling af isbjørne langs Baffin Island og over drivisen i Baffin Bugt for at vurdere og fastlægge optællingsmetodikken. Der er mange usikkerheder forbundet med at optælle isbjørne fra luften, og aldrig tidligere har man optalt isbjørne i så store områder som Baffin Bugten og Kane Bassinet. Vi taler om et isdækket havområde på 500,000-600,000 kvadratkilometer afhængigt af isforholdene i foråret 2011. Det er derfor meget vigtigt at få fastlagt metoderne og få klarhed over, hvorvidt det overhovedet lader sig gøre, før Nunavut og Grønland kaster sig over denne enorme og meget dyre opgave i 2011.

Satellitsenderne vil således åbne for mulighed for en vurdering af, i hvor høj grad resultaterne af flyoptællingerne er repræsentative for isbjørnenes geografiske udbredelse, mens der tælles. 

Bestandstal vigtige når forvaltningen skal sætte kvoter

Der er brug for nye bestandstal for isbjørnene i Baffin Bugten og Kane Bassinet. Med nye bestandstal kan Nunavut og Grønland sammen fastlægge en kvote for størrelsen af bæredygtig fangst en fangst der nu foregår i områder, hvor isbjørnenes levesteder er i hastig tilbagegang.

Hver isbjørn med sender på er således en vigtig 'brik' i arbejdet med at finde ud af, hvor mange isbjørne, der er i Baffin Bugten. Derfor bør man undgå at nedlægge en isbjørn med radiosender.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Erik W. Born, Grønlands Naturinstitut. E-mail ewb[at]ghsdk.dk
eller afdelingsleder Fernando Ugarte, Grønlands Naturinstitut, Tlf: +299 361200, E-mail: feug[at]natur.gl