Vision og strategi

Afdeling for Miljø og Råstoffer har sat kurs mod at blive den ledende rådgiver for Grønlands Selvstyre indenfor miljø og natur i relation til råstofprojekter. Foto: GN

Vision

  • At være et grønlandsk videnscenter, som er den ledende rådgiver for Grønlands Selvstyre omkring Grønlands miljø og natur i relation til råstofprojekter.
  • At være en internationalt anerkendt institution inden for forskning i miljørelaterede problemstillinger under arktiske forhold.
  • At kunne udbyde kurser på bachelor- og masterniveau inden for miljørelaterede problemstillinger under arktiske forhold.

Strategi

Grønlands Selvstyre, Grønlands Naturinstitut og DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet - har i 2014 indgået en ny trepartsaftale der sikrer en løbende kompetenceoverførsel fra DCE til Naturinstituttet frem mod 2019. Dette vil ske inden for en lang række af de områder, hvor rådgivningen igennem de sidste 40 år har ligget hos DCE.

Instituttet vil fastholde og udvikle kompetencer på området med henblik på at varetage yderligere opgaver og det overordnede ansvar inden udgangen af strategiperioden.

Opdateret 09.02.2016