Booking af faciliteter
Forskere og projekter med tilknytning til Grønlands Naturinstitut (GINR) har mulighed for at ansøge om logistisk support samt om anvendelse af faciliteter der hører til instituttet. Ansøgning foregår ved at udfylde formularen nedenfor og e-maile denne til GINRs booking administration. Jo før desto bedre. Hvis ansøgningen kan imødekommes foretager GINR en reservation, som derefter vil være synlig i den pågældende booking-kalender.
Desværre kan vi ikke altid imødekomme ansøgninger, da vore logistik- og laboratoriefaciliteter er begrænsede og specielt i sommerperioden meget efterspurgte. Mindre grupper på 3-4 personer kan vi normalt finde plads til i vore faciliteter, fx både og laboratorier. Større grupper på 6-8 personer er også muligt, så længe at der ikke er behov for at gruppen skal være på samme sted samtidigt. Store grupper på 10-12 personer eller flere har vi generelt ikke faciliteter til.
Instituttets gæsteindkvartering, Annekset, rummer 5 lejligheder og 8 værelser. Lejlighed #1 og #3 har plads til 1-3 personer. Lejlighed #2 har plads til 2-4 personer. Lejlighed #4 og #5 har plads til 3-5 personer. Hvert værelse har plads til 1 person (med gæsteseng dog 2 personer). Såfremt Annekset er optaget henvises til Sømandshjemmet i Nuuk eller byens hoteller.
Instituttets har i Nuuk to småbåde: "Aage V Jensen II" (kapacitet: 2 besætning + 10 passagerer eller 2 besætning + 1.000 kg gods) og "Erisaalik" (kapacitet: 2 besætning + 6 passagerer eller 2 besætning + 600 kg gods). Såfremt instituttets både er optaget henvises til private bådcharter operatører i Nuuk.
Instituttets biler er kun tilgængelige på timebasis og primært forbeholdt instituttets faste personale. I øvrigt henvises til private biludlejningsfirmaer i Nuuk.
Udfyld og send en ansøgning
Logistik
Ansøgning om booking af generel logistisk support, fx indkvartering, forplejning, kontorplads, transport sker ved at udfylde og indsende formularen: Application for logistics support at GINR. E-mail den udfyldte formular til: booking(at)natur.gl
Laboratorier
Ansøgning om booking af laboratoriefaciliteter sker ved at udfylde og indsende formularen: Application for laboratory facilities at GINR. E-mail den udfyldte formular til: booking(at)natur.gl
Priser
Der opkræves brugerbetaling for en del af de faciliteter og ydelser, som Grønlands Naturinstitut stiller til rådighed. Gældende prisliste: Prisliste for faciliteter og ydelser ved Grønlands Naturinstitut.
Chartring af R/V Pâmiut og R/V Sanna
Kontakt: Afdelingschef Helle Siegstad, hesi[@]natur.gl, 00299361220. For anmodning om prøveindsamling på Grønlands Naturinstituts togter - klik her
Booking-kalendere
Her kan man checke den øjeblikkelige booking-status for naturinstituttets logistik support og faciliteter. Før der udfyldes en ansøgning kan det være en god ide at checke for ledige pladser i den pågældende kalender:



