Tekniske data

32,30 m langt, dybgang 4,8 meter, tonnage 458 GT

Hovedmotor: Cummins K38-M Tier 2 (1000 HK)

Hjælpemotorer 2 Cummins QSM 11D (220 KW som generatoranlæg)

Topmoderne elektronisk navigations- og kommunikationsudstyr til sejlads i Nordlige havområder (med begrænset satellitdækning)

Udrustet med grej til trawl-, garn-, line- og tejnefiskeri

Vådlaboratorium, to tørlaboratorier med stinkskab, kemilaboratorium, laboratorium med temperatur kontrol, fryser ned til 80 grader

Havtemperatur måleinstrument (CTD-rosette)

Observationstønde (med strømudtag til computer)

Computernetværk til alle rum i skibet

A-frame til håndtering af forskelligt indsamlingsgrej. Arbejdsbelastning på A-ramme er 4 tons.

Mulighed for placering containere: 2 stk. 10 fod eller 1 stk. 20 fod

Alle spil med 2000 m wire

Apteringen har plads til 16 mand. I alt 9 kahytter med dobbeltkøjer i 7 af kahytterne. Alle kahytter har bad, telefon og computerstik til netværk

Skibet er tegnet af OSK-Shiptech og bygget på Karstensens skibsværft i Skagen i 2011/12

Pris ca. 50 mill. kr.

 

R/V Sanna

Den officielle navngivning fandt sted i Nuuk den 14. april 2012 ved Skonnertkajen. På billedet ses Naalakkersuisoq for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø Anthon Frederiksen, Afdelingschef Helle Siegstad og Projektleder Lene Kielsen Holm, der fortalte om begrundelserne for valget af navnet Sanna. Foto: GN
Mange var mødt op for at opleve dåben og bagefter opleve Sanna indvendig Foto: Fernando Ugarte

Navnet Sanna til Pinngortitaleriffiks havforskningsskib er valgt med omhu.

Umiddelbart forbinder man ordet Sanna med havet derude, men navnet henviser giver også associationer af stolthed og respekt og henviser til den grønlandske mytologis  Sassuma Arnaa, Havets moder. Inuit traditionen respekterede Sassuma Arnaa, som den autoritet som forvalter havets ressourcer. Hvis mennesket mister respekten for havets ressourcer, er man nødt til at formilde hendes humør ved at kæmme hendes hår. Først derefter åbner hun sin lampestol og åbner op for ressourcerne til alles forbrug.

Således er navnet Sanna et stærkt symbol for det arbejde skibet skal varetage ved at sejle forskere ud i havet for samle viden om havmiljøet og udføre undersøgelser, der danner grundlaget for Pinngortitaleriffiks rådgivning til Naalakkersuisut om bæredygtig udnyttelse af de levende resurser.

Det 32 meter nye skib er designet af OSK-Shiptech i tæt samarbejde med forskerne på Grønlands Naturinstitut og Klimaforskningscenter og bygget på Karstensens skibsværft i Skagen. Skibet skal først og fremmest bruges i Grønlands Naturinstituts fiskeriundersøgelse og i forbindelse forskningsaktiviteter i det marine miljø. Derfor er skibet indrettet med den størst mulige fleksibilitet ifht. Prøvetagninger osv. Skibet kommer også til at indgå i undersøgelser i forbindelse med efterforskningsaktiviteter efter olie og ved kystnære mineaktiviteter. Skibet har kostet ca. 50 millioner og er indrettet og udrustet til at klare mange forskellige opgaver inden for fiskeri-, miljø- og klimaundersøgelser.

Havets ressourcer (levende og ikke-levende) udgør nu og fremover den centrale livsnerve for det grønlandske samfund og det nye skib får stor betydning i arbejdet med at give Grønland mulighed for at tilvejebringe et dækkende videngrundlag for forvaltningen af ressourcerne og sikringen af havmiljøet. Stigende olieefterforskning til havs, påvirkninger kystnært fra minevirksomheder og øget skibstrafik som følge af øget krydstogtturisme og ændrede isforhold medfører et forstærket pres på havmiljøet. Mængden af marine miljøopgaver og behovet for et beredskab i Grønland forventes at stige i årene fremover og det nye forskningsskib er derfor ikke kun en langsigtet investering for samfundet, men også et stærkt miljøpolitisk signal.

Beskrivelse

Agterdækket er stort og rummeligt med plads til trawltromle, autoliner og ophaler til garn og krabbetejner og de forskellige fiskeredskaber kan afmonteres så dækket kan bruges til for eksempel skrabere og særlige indrettede net til indsamling af fiskeyngel, mindre dyr og alger, redskaber til indsamling af mudder fra havbunden og meget mere. Der er mulighed for at sætte måleredskaber (CTD) ud som registrerer havtemperatur og saltholdighed og indsamler havvand fra forskellige dybder.

Fra agterdækket går man ind i et vådt laboratorium, hvor fiskene kan måles og vejes. Længere femme i skibet findes flere laboratorier, hvor der kan både kan foretages forskellige målinger og kemiske analyser, samt indtastninger af resultater i skibets computer system.

Skibet

R/V Sanna anløber Nuuk d. 3 marts 2012 Foto: Josephine Nymand
Skitse af skibets hoveddæk
Skitse af profilen. Tegninger af OSK-Shiptech
Opdateret 26.10.2015