Ledige stillinger

SENIORFORSKER/FORSKER SØGES

Om stillingen: Afdelingen for Fisk og Skaldyr ved Grønlands Naturinstitut (GN) opslår hermed en fast stilling som seniorforsker/forsker med bestandsvurdering af fiske- og skaldyrsbestande i Grønland som primært arbejdsområde. Bestandsvurdering og rådgivning om fiskeressourcer er helt centralt for den grønlandske samfund, fordi fiskeriet er det bærende erhverv i Grønland.

Hovedarbejdsområder:

  • Forskning og generel metodeudvikling til forbedring af bestandsvurderinger og reduktion af usikkerhed i rådgivningen.
  • Kvantitative dataanalyser og bestandsmodellering af marine fiske- og skaldyrsbestande.
  • Udvikling af økologiske modeller til forståelse af ændringer i fiskebestande.
  • Rådgivning af forvaltere, politikere og andre aktører samt formidling af forskningsresultater på alle niveauer.
  • Deltagelse i årlige internationale arbejdsgruppemøder vedr. vurdering af bestande samt yderligere relevante møder i ICES/NAFO.
  • Forskningsbaseret undervisning kan forekomme.
  • 25 % af arbejdstiden er afsat til egen forskning og publicering inden for afdelingens arbejdsområde.

Kvalifikationer: Ansøgeren skal være uddannet på ph.d.-niveau inden for kvantitativ biologi, matematik eller statistik og have interesse for og erfaring fra arbejde med populationsdynamik og bestandsberegningsmodeller i relation til fiskebestande. Der lægges vægt på gode formidlingsevner i skrift og tale til forvaltnings­myndigheder, brugere og forskere. Det vil ligeledes være en fordel, hvis ansøgeren har erfaring med forsknings- og moniteringsprogrammer og har deltaget i internationale forskningsfora, rådgivet myndigheder og publiceret i relevante videnskabelige tidsskrifter.

Krav til seniorforsker

  • Dokumenteret forskning i populationsdynamik og bestandsvurdering, herunder kvantitativ dataanalyse og modelle­ring.
  • Dokumenteret erfaring med programmering, matematik og statistik.
  • Dokumenteret erfaring fra arbejde med kvantitative analyser af komplekse databaser.
  • Solidt kendskab til statistik og flere programmeringssprog (primært R, men også SAS/WPS).

Krav til forsker

  • Kendskab til databehandling, herunder gerne databaser (f.eks. Access).
  • Flair for planlægning og udførelse af moniteringsprogrammer.
  • Erfaring med programmering, matematik og statistiske dataanalyser og interesse for at arbejde med kvantitative analyser af komplekse data.
  • Gode statistiske evner, faglig fleksibilitet og grundighed.

Uddannelse m.v.: Vi forventer, at ansøgere er uddannet inden for biologi, marin økologi, statistik eller er ingeniør el. lign. En ph.d.-grad eller tilsvarende samt erfaring med talbehandling og kvantitativ biologi vil være en fordel.

Vi forventer, at ansøgere er engagerede, fleksible og har gode samarbejdsevner samt lyst til at arbejde i et internationalt forskningsmiljø. Kendskab til grønlandske forhold og det grønlandske sprog vil være en fordel.

Løn og ansættelsesforhold, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overens­komst mellem Grønlands Selvstyre og ansøgerens forhandlingsberettigede organisation.

Bolig: Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personale­boligen er knyttet til ansættelses­forholdet og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør. Husleje og boligstandard kan variere af­hængigt af boligens alder, ejerforhold m.v. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personale­bolig, hvorfor der kan forekomme vakant indkvartering (beskattes) – eventuelt i mindre bofællesskaber eller hotellejlig­heder.

Mere information om instituttet på hjemmesiden www.natur.gl eller ved direkte henvendelse til afde­lingschef Helle Siegstad på tlf. +299 361200, e-mail:  helle@natur.gl

Ansøgningsfrist den 11. november 2019

Ansøgning: Ansøgningen mærkes ”Stillingsopslag seniorforsker/forsker FiSk” vedlagt kopi af eksamensbeviser, curriculum vitae og relevante publikationer m.v., der ønskes inddraget i bedømmelsen. Ansøgningen stiles til Direktør Klaus Nygaard og sendes til Box 570, DK-3900 Nuuk, Grønland. Kan e-mailes til helle@natur.gl.

Grønlands Naturinstitut er Grønlands Selvstyres center for natur­forskning. In­sti­tuttet skal tilvejebringe det viden­skabelige grundlag for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i og omkring Grøn­land samt til sikring af miljøet og den bio­lo­gi­ske mangfoldighed. Naturinstituttet rådgiver Grønlands Selvstyre i spørgs­mål relateret til de levende ressourcer. Instituttet er pla­ceret i Nuuk­ og be­skæftiger om­kring 67 med­arbejdere.

Foto: Carsten Egevang

Se venstre spalte for jobs på Pinngortitaleriffik.

 

Marin geofysiker med fokus på habitat kortlægning.

 

Grønlands Klimaforskningscenter (GCRC) ved Grønlands Naturinstitut og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) inviterer ansøgere til en forsker stilling

 

Marine geofysiker med fokus på habitat kortlægning

Grønlands Naturinstitut er Grønlands Selvstyre's center for natur­forskning. In­sti­tuttet skal tilvejebringe det viden­skabelige grundlag for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i og omkring Grøn­land samt til sikring af miljøet og den bio­lo­gi­ske mangfoldighed. Naturinstituttet rådgiver Grønlands Selvstyre i spørgs­mål relateret til de levende ressourcer. Instituttet er pla­ceret i Nuuk­ og be­skæftiger om­kring 60 med­arbejdere.

Opdateret 17.09.2019