Hobevis af makreller i grønlandsk farvand Udgivet 21.11.2013
Skrevet af: MiKv
Millioner og atter millioner af makreller er nu i Østgrønlandske farvande – dokumenteret i både biologiske undersøgelser og data fra fiskeriet. Meget tyder på, at der er god basis for et nyt fiskeri efter en helt ny art i Grønland – men mere biologisk viden om makrellen er vigtig, lyder meldingen fra Grønlands Naturinstitut.
Makrelbestanden i hele Nordatlanten er anslået til 8,8 millioner tons. Forsigtigt anslået er 5,7% af den i østgrønlandsk farvand – forsigtigt, da der kun er foretaget få biologiske undersøgelser af makrel i grønlandsk farvand, og fordi fiskeriet i området er så nyt. Godt nok er fangsten efter makrel blevet 381 gange større i 2013 end i 2011. Dengang blev der under et forsøgsfiskeri fanget 134 tons makrel, og foreløbige fangster for i år er helt oppe på 52.000 tons – ja, du læste rigtigt.
Forklaringen på de enorme fangsttal er både, at der som noget nyt for alvor fiskes efter makrel, og at der sandsynligvis svømmer flere nordatlantiske makreller rundt i østgrønlandske farvande end forventet. Der er også god mulighed for solid tilførsel af makreller fra Nordatlanten, for her blev der i 2012 fanget i alt 892.762 tons makreller af de omkringliggende makrelfiskende lande.
”Vi ved ikke, om makrellen bliver i vores havområder – og i dette store antal. Det er en helt ny art i Grønland, og der er brug for meget viden om makrellen, også om hvordan den vil påvirke økosystemet. Vi vil gerne forstå, hvorfor makrellen er vandret ind i grønlandsk farvand? Og hvad spiser den? Hvor længe opholder den sig her – og vandrer makrellen tilbage igen næste år – og næste år igen,” siger forsker Søren Lorenzen Post fra Naturinstituttet.
Makrellen er ankommet
I sommers chartrede Naturinstituttet et islandsk forskningsfartøj, som dokumenterede makrellens tilstedeværelse og dens udbredelsesområde ved Østgrønland. Instituttet chartrede skibet, da undersøgelser af makreller kræver særligt udstyr, som ikke kan monteres i instituttets skibe.
Hele 3,2 millioner kvadratkilometer havområde i Nordatlanten blev finkæmmet i et samarbejde med Norge, Island og Færøerne.
Makreller fandt de, og beviserne for, at fisken har invaderet de østgrønlandske farvande, var ikke til at tage fejl af. Mange biologiske prøver blev samlet ind, så man senere kan fastslå, hvilken bestand/underbestand makrellerne hører til.
Forskerne diskuterer, hvor grænsen går for makrellens udbredelsesområde. At den har ændret sig og er rykket mod nord og vest står fast. Men hvorfor: De stigende temperaturer i havet har betydning. En anden faktor kan være koncentrationerne af plankton. Og endeligt at makrellerne nu findes i så stort et antal, at de må sprede sig mere for at få nok føde. For første gang i historien blev makrellen i 2013 også registreret i Vestgrønland.
Hele makrellens udbredelsesområde mellem Island og Grønland er endnu ikke undersøgt.
Grønland med i makrelundersøgelser
Grønland er med i det fælles forskningssamarbejde, hvor hele makrellens udbredelsesområde må undersøges for at få et totalt billede – også af alle de relevante grønlandske havområder. Landene i samarbejdet – Island, Norge, Færøerne og EU – udveksler også data og videnskabelige undersøgelser. Til nytår bliver postdoc Teunis Jansen ansat på Naturinstiuttet. Teunis Jansen er specialist i makreller.
For yderligere information, kontakt:
Forsker Søren Lorenzen Post på sopo@natur.gl og tlf. +299 361200.
FAKTABOKS
Makrellen og dens vandringer
Bestandene af makrel blandes på deres lange vandringer – store makreller kan bevæge sig flere tusind kilometer på et år. Makrellen foretrækker vandtemperaturer på over plus 6 grader, men går især efter steder med de største mængder af føde. De bevæger sig om foråret fra gydeområderne i Nordsøen, Skagerak, ved Storbritannien og ned vest for Bretagne. Kursen går derfra nordligt til steder fyldt med dyreplankton; om vinteren søger den sydligt til vest for de britiske øer og overvintrer på omkring 250 meters dybde uden at spise. Makrellen bliver kønsmoden i 2 – 3 års alderen. Makreller kan blive op til 20 år og cirka en halv meter.
