Havterne

Gammel havterne. Foto: Lars Maltha Rasmussen.
Gammel havterne. Foto: Lars Maltha Rasmussen.
Havterneæg der er ved at klække på Kitsissunnguit (Grønne Ejland) i Diskobugten. Foto: Carsten Egevang.
Havterneæg der er ved at klække på Kitsissunnguit (Grønne Ejland) i Diskobugten. Foto: Carsten Egevang.
Havterne med føde i næbbet. Foto: Lars Maltha Rasmussen.
Havterne med føde i næbbet. Foto: Lars Maltha Rasmussen.

Sterna paradisaea

Udseende

Vingefang: 66-77cm, længde 33-39 cm. Havternen er en ret lille og elegant fugl, med slanke og spidse vinger. Han og hun ligner hinanden, men hannens halefjer er forlængede. Dunungen er brunlig eller grå med mørk hagesmæk. Ungfuglen har hvid pande og brunlige aftegninger på fjerene.

Føde

Havternen finder sin føde i de øverste 50 cm af vandsøjlen og den dykker ikke efter byttedyrene. Føden består af småfisk, fiskeyngel og små krebsdyr som fanges i overfladevandet. Forældrefuglene fodrer ungerne med et enkelt fødeemne af gangen. Det betyder at den er særligt afhængig af forekomsten af byttedyr tæt på kolonien. I Vestgrønland er lodde (ammassat) overordentlig vigtig som føde for havternen. Ungerne fodres også med fiskeyngel fra andre fiskearter og krebsdyr, men lodder på 2-14 cm udgør mere end 90 % af energien i føden til ungerne. I Nordøstgrønland vides kun lidt om havternens fødevalg, men undersøgelser på Sandøen, Young Sund har vist at polartorsk her er en særdeles vigtig fødeart.

Yngletid

Havternen yngler typisk i kolonier fra nogle få par til mange hundrede par, visse steder i Grønland med flere tusinde par. Kolonierne er oftest på mindre øer, hvor ternerne kan yngle uforstyrrede af ræve og mennesker. Havternen yngler tidligst første gang som 2-årig. Ynglefuglene ankommer til de grønlandske kolonier i løbet af maj/juni. Reden anlægges direkte på en nøgen sandstrand eller i bevoksning som eks. lyng, ofte tæt på vandet. Havternen lægger normalt to æg, sjældnere 1 eller 3 æg, som ruges i ca. 21. dage. Ungerne forlader reden allerede efter et par dage, men opholder sig i nærheden af reden. Ungerne er flyvefærdige efter yderligere ca. 21 dage. I år med dårlig fødetilgang, pga. klimatiske eller oceanografiske årsager, bliver ungeproduktionen lav. Perioder med dårligt vejr i form af storm og store mængder nedbør, kan også betyde en dårlig ynglesucces.

Koloniens fugle forsvarer sig kollektivt overfor fjender som kan være måger, kjover, ravne, falke eller ræve og mennesker. Fjender angribes med næbhak og ekskrementer. En koloni kan blive forladt, hvis der regelmæssigt forekommer ræve eller hvis de forstyrres af menneskelige aktiviteter.

Havternens evne til at beskytte kolonien, betyder at andre fuglearter ofte foretrækker at yngle i nærheden af ternerne. Derved opnår eksempelvis vadefugle beskyttelse mod rovfugle eller måger, og ofte finder man et stort antal af mange forskellige fuglearter i nærheden af havternekolonier.

Havterner og fiskekutter ved Grønne Ejland i Diskobugten. Foto: Carsten Egevang
Havterner og fiskekutter ved Grønne Ejland i Diskobugten. Foto: Carsten Egevang

Udbredelse

Havternen yngler især langs kysterne hele vejen rundt om Nordpolen så langt nordpå som der forekommer åbent vand om sommeren. Havternen yngler i det meste af Grønland, og de største kolonier findes omkring Disko Bugt og Upernavik.

Havternen er hovedsageligt knyttet til havmiljøet. En mindre del af bestanden, især i højarktiske områder, yngler dog ved ferskvand. Almindeligvis yngler havterner på lave øer og kyster, ofte i store kolonier.

Der foreligger ikke oplysninger fra Grønland om, at den historiske udbredelse af havterne har været væsentlig anderledes end i dag. Man har dog kendskab til, at adskillige tidligere kendte havternekolonier er forsvundet.

Træk

Havternen trækker væk fra Grønland om vinteren og havternen udfører måske det længste træk inden for fugleverdenen. Efterårstrækket går tværs over Atlanterhavet til Vesteuropa og fortsætter langs Vestafrikas kyster til de antarktiske farvande.

Havterne en sommermidnat i Disko Bugt. Foto: Carsten Egevang.
Havterne en sommermidnat i Disko Bugt. Foto: Carsten Egevang.
Havterne lander nær reden på Grønne Ejland i Diskobugten. Foto: Carsten Egevang.
Havterne lander nær reden på Grønne Ejland i Diskobugten. Foto: Carsten Egevang.

Status

Havternen yngleforekomst og antallet af ynglepar i Grønland varierer meget fra år til år, hvilket gør at sikre bestandsestimater er svære at opnå. Bestanden i Grønland er vurderet til mindst 65.000 par i de år hvor der yngler mange terner, hvor hovedparten (>75 %) yngler i Vestgrønland.

Årlige optællinger i perioden 2002-2006 i landets største havternekoloni  Kitsissunnguit (Grønne Ejland) i Disko Bugt viser en nogenlunde stabil ynglebestand på mellem 16.000 og 22.000 par. Dette er dog ikke nødvendigvis repræsentativt for resten af Grønland.

Der findes ikke et egentligt overvågningsprogram for havternen i Grønland.

Historisk bestandsstørrelse

Bestanden i Vestgrønland har været i tilbagegang formentlig siden midten af 1900-tallet. Det er meget vanskeligt at vurdere hvor stor tilbagegangen har været pga. ukendskab til bestandens tidligere størrelse og ynglefuglenes ustadige forekomst ved de enkelte kolonier.

Antallet af ynglepar i landets største havternekoloni Kitsissunnguit i Disko Bugt blev sandsynligvis mere end halveret i perioden 1946-2002. Herefter har den været nogenlunde konstant på ca. 20.000 par. Det anslås at antallet er reduceret med 44 %. Dette er dog ikke nødvendigvis repræsentativt for resten af Vestgrønland.

Fra Uummannaq-området antyder optællinger i 2000 en kraftig tilbagegang i antallet af ynglepar sammenlignet med optællinger fra perioden 1905-1920.

Ynglebestandens udvikling i de ubeboede dele af Grønland er stort set ukendt, bortset fra en enkelt koloni nær forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland. Bestanden her har ikke vist tegn på væsentlige ændringer i løbet af de seneste 10 år.

Vigtige områder

Havternens hovedudbredelse og de største kolonier findes i den sydlige del af Disko Bugt samt i Upernavik området.

Havterneunge vejes. Foto: Lars Maltha Rasmussen
Havterneunge vejes. Foto: Lars Maltha Rasmussen
Gammel havterne på en redepind. Sandøen. Foto: Carsten Egevang.
Gammel havterne på en redepind. Sandøen. Foto: Carsten Egevang.

Forskning

Før 2002 var der meget begrænsede undersøgelser af havternens biologi i Grønland og selv den basale ynglebiologi var ukendt. I perioden 2002-2006 udførte Grønlands Naturinstitut feltarbejde i Disko Bugt, Vestgrønland, med havternen i fokus på øgruppen Kitsissunnguit Grønlands, og én af verdens, største havternekolonier. Hver sæson blev ynglebestanden opgjort på øerne ved hjælp af linje-taksering - en metode hvor en del af rederne optælles, og her ud fra anslås det samlede antal ynglepar. Desuden undersøgtes kuldstørrelse, ungevækst, ungeoverlevelse, og der blev foretaget observationer af hvilken føde redeungerne blev fodret med.

Æg fra ynglende terner blev indsamlet, for at undersøge hvor stor en andel af yngleparrene der var i stand til at lægge et nyt kuld æg. Disse oplysninger, kombineret med viden om kuldstørrelse og ungeoverlevelse, kan bruges til at belyse, effekten ægindsamling for at vurdere om en bæredygtig form for ægindsamling kan finde sted i Grønland.

I 2007-2008 gennemførte Grønlands Naturinstitut et projekt i Nordøstgrønland, hvor det vigtigste formål var at belyse havternens imponerende træk fra ynglepladserne i Grønland til vinterkvarteret ved Sydpolen og tilbage til Grønland. Ved hjælp af små dataloggere som blev fastgjort til fuglenes ben, kunne ruten gennem Atlanterhavet kortlægges. Samtidigt med trækstudiet udførtes tilsvarende ynglebiologiske undersøgelser som dem der blev udført i Vestgrønland i 2002-2006 for at tilvejebringe et sammenligningsgrundlag for de to bestande.

Læs rapporter om forskning og overvågning af havterne herunder:

Egevang, C., I. J. Stenhouse, Lars Maltha Rasmussen, Mikkel Willemoes & Fernando Ugarte 2008. Field report from Sand Island, Northeast Greenland, 2008. Pdf-fil 1,6 MB.

Egevang, C. 2008 Forstyrrelser i grønlandske havfuglekolonier, med speciel fokus på ynglende havterner på Kitsissunnguit (Grønne Ejland), Disko Bugt. Teknisk rapport nr. 71, Grønlands Naturinstitut, 21 sider. Pdf-fil 5,6 MB.

Egevang, C. & I. J. Stenhouse 2007. Field report from Sand Island, Northeast Greenland, 2007 Pdf-fil 290 KB.

Egevang, C., D. Boertmann & O. S. Kristensen 2005 Monitering af havternebestanden på Kitsissunnguit (Grønne Ejland) og den sydlige del af Disko Bugt, 2002-2004 Teknisk rapport nr. 62, Grønlands Naturinstitut, 41 p. PDF-fil 1,07 MB.

En unge af havterne vejes i forbindelse med en fødeundersøgelse. Foto: Lars Maltha Rasmussen.
En unge af havterne vejes i forbindelse med en fødeundersøgelse. Foto: Lars Maltha Rasmussen.
En ravn har taget en stor havterneunge og mobbes af den voksne havterne. Foto: Lars Maltha Rasmussen.
En ravn har taget en stor havterneunge og mobbes af den voksne havterne. Foto: Lars Maltha Rasmussen.

Forvaltning

Fangst og værdien af denne

Havterneæg har tidligere været et vigtigt indslag i den grønlandske husholdning. Indsamling af havterneæg har dog aldrig udgjort en økonomisk indtægtskilde i Grønland, men har i nyere tid repræsenteret en vigtig rekreativ aktivitet, der typisk udført af familier.

Regulering

Havternen er totalfredet i Grønland. Før 2001 var ægindsamling af havterneæg i en begrænset periode, men i dag er dette ikke tilladt.

Sårbare perioder

Havternen er sårbar på ynglepladsen gennem hele ynglesæsonen.

Havternen er følsom over for forstyrrelser i ynglekolonien, hvor landgang kan afstedkomme afkøling af æg eller unger, øget redeprædation eller risiko for ødelæggelse af reder. Ligeledes er havternen særlig følsom over for forstyrrelser af både mennesker og rovdyr/fugle) ved etablering af kolonien ved ynglesæsonens start.

Trusler

Ægindsamling og forstyrrelser på ynglepladsen udgør de vigtigste trusler mod Havternen.

I beboede egne udgjorde ægindsamling sandsynligvis en væsentlig negativ påvirkning af lokale havternebestande. Der findes indikationer på, at niveauet af ægindsamling før 2001 sandsynligvis ikke har været bæredygtigt mange steder i Vestgrønland og at ægindsamling derfor har haft en negativ indflydelse på bestandsudviklingen. I forbindelse med en revision af bekendtgørelsen of fuglebeskyttelse i 2001, er det ikke længere lovligt at indsamle havterneæg. Ægindsamling forekommer dog stadig i Grønland, men på baggrund af undersøgelser gennem fem sæsoner i Disko Bugt siden 2002, vurderes det at omfanget er aftaget væsentlig.

Havternen har en række naturlige fjender, som måger, kjover og ravne, der tager æg og unger, samt falke, der overvejende tager voksne fugle, men disse vurderes kun at påvirke bestanden lokalt. Dog kan de naturlige fjenders negative virkning på ynglesuccessen forstærkes i kombination med menneskelige forstyrrelser. Anderledes forholder det sig med polarræve der kan udrette en betragtelig skade hvor de får adgang til ynglekolonier. På steder hvor ræve får adgang til en ellers isoleret koloni f.eks. over havis eller svømmende, kan ternerne helt opgive at yngle.

Visse steder i Grønland sættes slædehunde ud på mindre øer sommeren over, hvilket betyder at havternekolonierne forlades det aktuelle år.

Områdebeskyttelse

En mindre del af bestanden findes i nationalparken i Nord- og Østgrønland, ligesom der findes enkelte ynglekolonier i Ramsarområderne og i Fuglebeskyttelsesområderne. Eksempelvis er landets største havternekoloni på Kitsissunnguit i Disko Bugt udpeget som Ramsarområde.

Havternekolonier i Grønland er desuden omfattet af en generel beskyttelse i Fuglebekendtgørelsen, hvor ”unødig forstyrrelse” ved holme og småøer hvor der yngler mere end 10 par havterner, ikke er tilladt.

Opdateret 23.04.2012