Polarlomvie

Polarlomvier. Foto: GN
Polarlomvier. Foto: GN

Uria lomvia

I Grønland yngler to arter af lomvie. Polarlomvie er langt den mest almindelige, mens almindelig lomvie eller atlantisk lomvie (Uria aalge) findes ynglende blandt polarlomvier i Sydvestgrønland.

Opsummering af polarlomvieoptællinger kan ses her (1.70 MB)

Udseende

Vingefang: 64-75 cm. Længde: 40-44 cm. Vægt: 900-1100 g. Polarlomvie kendes på et kort og kraftigt næb med en lys stribe langs overnæbbets underkant. Hoved, ryg og vingeroversider er sortbrune og undersiden er hvid. Når en lomvie dykker bruger den også de relativt små vinger.

Føde

Polarlomvien dykker efter føden, der består af små krebsdyr og småfisk. Oftest dykker den til dybder mellem 20 og 60 m, men den kan dykke dybere end 100 m.

Yngletid

Polarlomvien er en almindelig ynglefugl i store dele af Grønland, hvor den yngler på meget stejle fuglefjelde direkte ud til havet. Kolonierne, der kan tælle tusinder af par, har ofte været beboet af polarlomvier i århundreder. Fuglefjeldene består ofte af en blanding af flere arter, hvor polarlomvien især findes på den midterste del, ofte sammen med rider.

Lomvier formerer sig langsomt og er 4-5 år gamle inden de yngler første gang. Lomvien bygger ikke en rede, men lægger sit ene æg direkte på ganske smalle klippehylder. Han og hun skiftes til at ruge. Ungen fodres med en enkelt fisk ad gangen, og når den i slutningen af juli eller begyndelsen af august er ca. tre uger gammel, springer den ud fra klippehylden, endnu før den kan flyve. Herefter indledes et svømmetræk væk fra kolonien oftest sammen med faderen, der stadig fodrer og beskytter ungen.

Udbredelsen af polarlomvie i Nordatlanten. Røde linjer viser formodede trækruter. Data: Grønlands Naturinstitut.
Udbredelsen af polarlomvie i Nordatlanten. Røde linjer viser formodede trækruter. Data: Grønlands Naturinstitut.
Yngleudbredelse og bestandsudvikling for polarlomvie i Grønland. Data: Grønlands Naturinstitut.
Yngleudbredelse og bestandsudvikling for polarlomvie i Grønland. Data: Grønlands Naturinstitut.

Udbredelse

Langs Grønlands vestkyst findes der i dag 17 aktive ynglelokaliteter (nogle af lokaliteterne er kolonier som består af flere subkolonier) af polarlomvie fra Kitsissut Avalliit (Ydre Kitsissut) syd for Arsuk, til Appaarsuit (Hakluyt Ø) lidt nord for Qaanaaq. Langt de største kolonier findes i Qaanaaq området og Nordlige Upernavik. På østkysten findes der kun to kolonier, den største ved Kangikajik (Kap Brewster) ved mundingen af Scoresbysund og lidt nordligere ved Appalik (Raffles Ø).

Vinterudbredelse og træk

De grønlandske ynglefugle trækker enten til åbenvandsområdet ud for Sydvestgrønland eller til farvandet ud for Labrador og Newfoundland. For den mage der følger ungen, foregår den første del af trækket væk fra ynglepladserne som svømmetræk på havet sammen med ungerne. Åbentvandsområdet er vinterkvarter for en væsentlig del af de grønlandske lomvier, men også for en betydelig del af de polarlomvier, der yngler på Svalbard, i Rusland og i Canada.

Status

Størrelsen af den grønlandske ynglebestand er godt kendt og følges løbende. En samlet opgørelse fra 1994 lød på 535.000 optalte individer (ca. 390.000 ynglepar). I 2011 udgjorde de samlede optællinger ca.453.200 optalte individer (ca.330.000 ynglepar). De største og mest stabile bestande findes i Qaanaaq-området med over 60 % af den grønlandske ynglebestand) og i det nordlige Upernavik med ca. 25 %, og disse ynglelokaliteter rummer i dag langt den største del af Grønlands ynglebestand. Lomvie kolonierne i resten af landet er langt mindre og de fleste af dem er i tilbagegange. Det står særligt kritisk til i Disko Bugt, sydlige Upernavik, Sydgrønland og Østgrønland.

Historisk bestandsstørrelse

Ældre angivelser for bestandsstørrelsen er usikre, men der er ingen tvivl om, at den grønlandske ynglebestand, bortset fra ved Qaanaaq og nordligste Upernavik, er gået drastisk tilbage gennem størstedelen af 1900tallet. Bestandsnedgangen har været særlig stor i området fra Disko Bugt til den sydlige del af Upernavik-området. Ved Uummannaq er den tidligere så store bestand af polarlomvie helt forsvundet, og i det sydlige Upernavik og i Disko Bugt er bestanden mindsket til under 10 % af den tidligere forekomst. De seneste år har også de sydligste kolonier og Østgrønland vist markante nedgange.

Vigtige områder

I yngletiden er områderne nær de store kolonier særligt vigtige. Men polarlomvierne trækker fra kolonierne til fourageringsområder ofte op til 50-100 km væk eller mere. De fouragerer gerne i områder nær iskanten og i drivis.

Antallet af overvintrende polarlomvier i det vestgrønlandske åbentvandsområde er hidtil kun sporadisk belyst. Nogle oplysninger om udbredelse og antal foreligger fra hvaltællingerne i 1981, 1982, 1990, 1991 og 1993. Havfugletællinger fra fly og skib fortaget i september 2009 viste at området til havs ud for Disko Ø er vigtig når polarlomvierne forladerne kolonierne. Havfugle­tællinger fra skib fortaget i vinteren 1988/89 i dele af åbentvandsområdet viste en jævn udbredelse af lomvier i begyndelsen af oktober i området mellem Sisimiut og Paamiut, med de største koncentrationer 10-75 km fra kysten. Senere på vinteren var lomvierne udbredt mere kystnært, og i februar/marts var der skønsmæssigt 170.000 lomvier i et 6.000 km2 stort område sydvest for Nuuk.

Registrering af lomvier ved Scoresbysund. Foto: Carsten Egevang
Registrering af lomvier ved Scoresbysund. Foto: Carsten Egevang
Lomvier på vandet. Foto: Lars Maltha Rasmussen
Lomvier på vandet. Foto: Lars Maltha Rasmussen

Forskning

Havfugleovervågning i Grønland har hidtil mest været fokuseret på polarlomvien, hvilket gør at man har et relativt godt kendskab til bestandsudviklingen. Ved etableringen af Grønlands Naturinstitut var hovedparten af forskningen og overvågningen af lomvier eksternt finansierede projekter, men gradvist har egne midler dækket stadig flere aktiviteter. Siden 1984 er alle lomviekolonier i Grønland blevet optalt efter en standardiseret metode og i 1995 blev lomviekolonierne i Østgrønland som de sidste kolonier optalt systematisk. Dermed blev der et grundlag for en systematisk overvågning af hele den grønlandske bestand af polarlomvie. I 1997 blev der udarbejdet en langsigtet overvågningsvejledning og –plan for de grønlandske ynglekolonier som bliver fulgt i dag. I 1996 blev der påbegyndt en standardiseret overvågning af fangsten på baggrund af det grønlandske fangstregistreringssystem "Piniarneq".

Grønlands Naturinstitut har i samarbejde med DCE (daværende DMU) gennemført en opgørelse af vinterbestanden af havfugle i Vestgrønland i 1998 og 1999 på baggrund af optællinger fra fly.

Fremover vil det være væsentligt at undersøge reproduktionsforhold, fødevalg og kortlægge fourageringsområder. Der er et særligt behov for at iværksætte undersøgelser, der belyser interaktioner mellem de store havfuglebestande og fiskeriet og polarlomviens bestandsforhold og trækbevægelser bør belyses yderligere. Grønland, Canada  og Norge høster af "hinandens" ynglefugle på forskellige tidspunkter af året, og der vil være behov for at øge kendskabet til træk- og overvintringsområder og bestandsstørrelser for de forskellige populationer.

I 1998 blev der gennemført forsøg med satellitsporing af polarlomviens fourageringsområder og deres træk bort fra Nordvestgrønland i efteråret. Tilsvarende studier blev udført i Vestgrønland af DCE i 2005 og i 2006 hvor polarlomvier blev udstyret med satellitsendere. Oplysningerne fra senderne benyttes til miljøvurdering af kommende olieaktiviteter, og til at belyse mulige årsager til at bestanden af polarlomvier er gået tilbage.

Polarlomvier bliver i dag i højere grad udstyret med små dataloggere der kan registrere trækruter, vinterområder og diverse dykke-data (dybde, dykketid og havtemperatur). Dataloggere er langt billigere end satellitsendere og med en vægt på kun 3 g kan de monteres på benet og er dermed mere skånsomme for fuglene. Ved hjælp af et lille ur og en lys sensor kan dataloggeren afsløre breddegrad og længdegrad baseret på hhv. dagslængde og tidspunkt for daggry og solnedgang.

Forvaltning

Polarlomvien forvaltes af Selvstyret efter bekendtgørelser der udarbejdes af Departementet for Fiskeri, fangst og landbrug. I flg. bekendtgørelse nr. 8 af 2. marts 2009 om beskyttelse af fugle kan polarlomvie fanges i Sydvestgrønland i perioden 15. oktober - 28/29. februar. I Nordvestgrønland fra Kangaatsiaq til Qaanaaq, samt på Østkysten kan polarlomvie fanges i perioden 1. september - 28/29. februar. Desuden er forårsjagt tilladt i Ittoqqortoormiit og Qaanaaq. Det er desuden forbudt at skyde eller frembringe anden unødvendig støj inden for 1 km afstand fra lomviernes ynglekolonier.

Grønland bidrager gennem internationale aftaler med forvaltning af bestanden af lomvie, idet dens vandringer udgør et fælles anliggende for flere arktiske nationer. I havfuglegruppen under CAFF-samarbejdet, har man fokuseret på polarlomvie, og der er udarbejdet en fælles forvaltningsplan, ”International Murre Conservation Strategy and Action Plan” som i 1996 blev godkendt af miljøministrene i de arktiske nationer.

Polarlomvien er det hyppigste jagtobjekt i Grønland. Foto: Carsten Egevang
Polarlomvien er det hyppigste jagtobjekt i Grønland. Foto: Carsten Egevang
Polarlomvier på brættet i Nuuk. Foto: Carsten Egevang
Polarlomvier på brættet i Nuuk. Foto: Carsten Egevang

Fangst

Polarlomvier er sammen med ederfugle det hyppigste fangstobjekt i Grønland og jagttrykket udgør sandsynligvis en væsentlig regulerende faktor for bestandsstørrelsen. Lokale forskelle i bestandsudviklingen tyder på, at jagt og forstyrrelser på ynglepladserne har været væsentlige årsager til at den grønlandske ynglebestand nogle steder har været i tilbagegang gennem adskillige årtier. Ifølge jagtstatistikken Piniarneq blev der i perioden 1993-95 årligt nedlagt 188.000-200.000 polarlomvier i Grønland. Hovedparten (85 %) af de nedlagte lomvier blev skudt syd for Disko i vinterhalvåret fra oktober til marts. Siden jagtperioden i 2002 blev forkortet, og dermed forårsjagten minimeret, har jagten være reduceret væsentligt. Ifølge Piniarneq blev der i årene mellem 2003 og 2008 nedlagt 64.000-98.000 polarlomvie. Det er dog uvist hvor stor en andel som bliver indrapporteret til Piniarneq, så tallene må betragtes som indeks tal. En undersøgelse fra 1993 af antallet af lomvier udbudt til salg på brættet i Nuuk indikerede, at måske kun halvdelen af lomviefangsten blev rapporteret. En del af de grønlandske ynglefugle fortsætter efterårstrækket over Davids Strædet til vinterkvarterer ud for Labrador og Newfoundland, hvor der ligeledes foregår fangst af lomvie.

Sårbare perioder og trusler

Polarlomvien er særligt sårbar over for fangst af ynglefuglene på grund af artens langsomme reproduktion. Derfor har Naturinstituttet rådgivet mod jagt om foråret, da denne fangst primært går ud over de lokale ynglefugle. Om efteråret og om vinteren involverer fangsten en høj andel ungfugle og bestande fra flere lande (Island, Norge/Svalbard, Rusland, Canada og Grønland) og er dermed mindre skadelig for den grønlandske ynglebestand. Derudover er lomvien sårbar over for forstyrrelser ved ynglekolonierne. Forstyrrelser der medfører masseopflyvning kan f.eks. betyde at æg eller unger falder ned fra redehylden og går tabt. Polarlomvie er særligt følsom overfor olieforurening, da den befinder sig på vandoverfladen en stor del af tiden. Polarlomvier er tidligere blevet fanget i stort antal som bifangst i laksegarn (primært 1970’erne).

Opdateret 26.06.2017
123porn.me