Innaq-kolonien i Diskobugten i fare for udryddelse

Den sydlige del af Innaq kolonien juli 2012. Foto: Flemming R. Merkel
Redehylder med polarlomvie fra Innaq 2012. Foto: Flemming R. Merkel
Flemming R. Merkel måler og vejer en polarlomvieunge og plukker til sidst lidt dun, som bliver brugt til forskellige analyser. Foto: Aili Labansen

I det store område fra Maniitsoq til Upernavik er Innaq-kolonien på Alluttoq (Arveprinsen Ejland) i Diskobugten den sidste lomviekoloni, der er tilbage og den er i overhængende fare for at uddø. Fortsætter tilbagegangen mister vort land en unik fuglelokalitet i Diskobugten.  

Fangsten må ikke overstige 10 fugle

I 1980 var der omkring 4000 ynglepar i Innaq-kolonien ved Ritenbenk. I dag er der kun ca. 1050 ynglepar tilbage, der er ingen tegn på vækst og kolonien må derfor betegnes som truet. Ifølge internationale anbefalinger kan  en truet bestand af polarlomvie på størrelse med Innaq kolonien  klare en høst på ca. 10 fugle om året uden at tilbagegangen øges. Så blot en enkelt ulovlig jagtepisode ved selve kolonien kan altså være nok til at fastholde den negative bestandsudvikling.

Diskobugten har gode naturlige ynglebetingelser

Biologiske undersøgelser foretaget af Aarhus Universitet - DCE og Pinngortitaleriffik, viser at  ynglebetingelserne i Diskobugten er gode. Fuglene har let ved at finde føde og ungerne vokser, som de skal, så ynglebetingelserne  kan  ikke forklare den negative bestandsudvikling. Tidligere var jagttrykket stort i vinterhalvåret i Sydvestgrønland, men siden 2002 har jagtudbyttet været reduceret med mere end 50 % og må nu anses som en mindre væsentlig bestandsregulerende faktor. En del af de grønlandske lomvier overvintrer i farvandene omkring Newfoundland, hvor de udsættes for både jagt og olieforurening fra skibe. Men det er heller ikke en oplagt forklaring på, hvorfor bestandsudviklingen i Grønland er negativ.  For det første har både jagttrykket og problemet med olieforurening været aftagende gennem en længere årrække, og desuden findes der lomviekolonier i Grønland som klarer sig fint, på trods af at disse fugle også overvintrer ved Newfoundland.

Se DCE rapport om lomvieundersøgelserne i Diskobugten 2005-07 (4.4MB)

Jagt i yngletiden er den værste trussel

En række forhold peger på, at ulovlig forårsjagt i Diskobugten og jagt/forstyrrelser ved kolonien er den væsentligste årsag til, at kolonien fortsat går tilbage. Vi bygger vores teori på oplysninger fra jagtbetjenten i Ilulissat, vores egne observationer af jagt i kolonien i 2006, samt dokumenteret viden om, at selv en beskeden jagt i forårsmånederne og især i selve yngleperioden kan få alvorlige konsekvenser for kolonien. Det skyldes at den jagt først og fremmest rammer de lokale ynglefugle, mens jagt i overvintringsområdet i Sydvestgrønland primært rammer helt unge lomvier og i høj grad lomvier fra andre lande.

Når det er mindre skadeligt for bestanden at skyde unge lomvier, skyldes det, at mange af dem alligevel dør i løbet af de første vintre, af naturlige årsager. Når lomvierne har nået den yngledygtige alder (4-5 år) har de altså gennemlevet nogle svære år og kun de stærkeste fugle når så langt. Herefter har fuglene til gengæld en høj overlevelse fra år til år og kan således reproducere sig i mange år fremover. At skyde yngledygtige lomvier er derfor er en dårlig investering, hvis man ønsker at bevare en sund ynglebestand af lomvier.

Opsummering af polarlomvieoptællinger fra hele Grønland kan ses her (1.8 MB)

Kronik af forsker Aili Labansen og seniorforsker Flemming Ravn Merkel, Pinngortitaleriffik/ GN er bragt i Sermitsiaq fredag d. 11. maj 2012

Resultater fra tællinger fra Innaq siden 1980
Opdateret 26.10.2015