Situationen for lomvier er værre end først antaget Udgivet 21.12.2015
Lomvier er værre stillet end beskrevet i Naturinstituttets sidste biologiske rådgivning for fugle fra 2013. Det viser de seneste videnskabelige resultater fra lomvie-fronten. Ud over den kraftige tilbagegang i Grønland, er de fleste bestande øst for Grønland også i tilbagegang.
Det gælder i særdeleshed bestandene fra Island og Svalbard, som samtidig udgør hovedparten af de fugle som skydes i Vestgrønland om vinteren. Modsat viser de nye undersøgelser, at canadiske lomviekolonier, har det godt.
En ny undersøgelse af lomvier udstyret med såkaldte dataloggere (registrerer positioner) i forskellige dele af Nordatlanten viser, at de lomvier, der overvintrer i Vestgrønland, kommer fra kolonier i Grønland, Island, Svalbard og Canada. Faktisk kommer størsteparten af de lomvier, der fanges i vintermånederne i Vestgrønland, fra Island og Svalbard.
Tilbagegangen i lomvie-kolonier i både Grønland, Island og Svalbard tilskrives delvist vinterjagten i Vestgrønland, men forskerne mener desuden, at der også er tale om klimatiske årsager. De senere års forandringer i den nordatlantiske oceanografi formodes at have ændret hele økosystemet i havet, og det har muligvis indvirkning på lomviebestandene i store dele af Nordatlanten. Med de nye resultaterne, har forskerene nu mulighed for at belyse hvor stor del af tilbagegangen der skyldes jagt og hvor stor del der skal tilskrives andre årsager. De foreløbige analyser indikerer at det eksisterende jagttryk stadig er for højt i Vestgrønland, til trods for at fangsten blev reduceret i 2001, mens jagttrykket i Canada synes at være mere bæredygtigt.
Innaq kolonien i frit fald
Det er en kendsgerning, at de fleste lomviekolonier i Grønland befinder sig i en alvorlig situation. Rådgivningen fra 2013 skitserede, at 13 af de resterende 19 lomviekolonier i Grønland er i tilbagegang, og én koloni er i overhængende fare for udryddelse i de kommende år. Det er kolonien Innaq ved Ilulissat, der er gået tilbage med 72 % i årene mellem 1980 og 2012. Den årlige tilbagegang vurderes til 7 % eller mere siden 1998. Forskere vurderer, at hvis der ikke øjeblikkeligt foretages gennemgribende forvaltningsindgreb, vil Innaq-kolonien ikke længere være til at redde. Det dokumenteres i en videnskabelig artikel, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidskrift ”Bird Conservation International”.
Lomvierne i Innaq vurderes ellers at have gode ynglebetingelser. Ungeoverlevelsen er god, der er ikke mangel på mad, og faren for rovdyr vurderes ikke som høj. Undersøgelserne konkluderer, at fangst – inklusive ulovlig fangst – er en væsentlig årsag til nedgangen i Innaq. Men igen menes fangsten ikke at være den eneste årsag til tilbagegangen. Ændrede oceanografiske og økologiske forhold i vintermånederne spiller sandsynligvis også ind.
Stramningen af fuglebekendtgørelsen har ikke hjulpet
Grønlands Naturinstitut har de seneste år påpeget, at stramningen af fuglebekendtgørelsen fra 2001 hidtil ikke har haft den tilsigtede virkning på lomviebestanden. Næsten samtlige lomviekolonier i Grønland – på nær bestandene i Qaanaaq-området – er gået markant tilbage i perioden. Den sidste biologiske rådgivning for lomvier fra 2013 lyder derfor fortsat: Lomvier i Grønland bør totalfredes i en længere periode, og hvis det ikke kan prioriteres, bør jagttiden alternativt forkortes til en måned fra 15. november til 15. december.
Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har barslet med en revision af fuglebekendtgørelsen fra 2009, som har været i høring. Såfremt forslaget vedtages, vil det medføre et øget jagttryk på den grønlandske ynglebestand af lomvier. Grønlands Naturinstituts høringssvar kan læses på instituttets hjemmeside.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Seniorforsker Flemming Ravn Merkel på tlf. +45 3078 3173 eller email: flme@natur.gl
Forsker Aili Lage Labansen på tlf. +299 361200 ell. email: aila@natur.gl
