Grønlandshval

Ung grønlandshval i Østgrønland. Foto: Flemming R Merkel
Ung grønlandshval i Østgrønland. Foto: Flemming R Merkel
Vandlopper, som er føde for grønlandshvalerne. Foto: Fernando Ugarte
Vandlopper, som er føde for grønlandshvalerne. Foto: Fernando Ugarte

Balaena mysticetus

Størrelse og udseende

Med sine 50 tons rangerer grønlandshvalerne blandt de tungeste hvaler og er et af  de tungeste dyr, som nogensinde har eksisteret. Grønlandshvalerne kan blive op til  18 m lange  og er lidt kortere og tykkere end andre hvaler i samme vægtklasse. Før hvalfangsten reducerede antallet af grønlandshvaler, var den samlede biomasse af grønlandshvaler (dvs. vægten af alle hvalerne tilsammen) mere end 2.000.000 tons. Det var mere end den samlede biomasse af noget andet pattedyr nord for 57oN. Grønlandshvalen er næsten helt sort med undtagelse af underkæben, som er hvid. Efterhånden som grønlandshvalen ældes bliver også haleroden og selve halen  mere og mere hvid.  

Føde

Grønlandshvaler er bardehvaler og har således ingen tænder. Barder er lange hornplader, som sidder i overmunden og i stedet for tænder til at gribe byttedyr med, bruger bardehvalerne i stedet barderne til at si havvandet for byttedyr. Grønlandshvalens føde består fortrinsvis af dyreplankton. Forskere fra GN undersøgte maveindholdet fra 4 grønlandshvaler i 2009-10 og fandt, at mere end 99% af maveindholdet bestod af vandlopper, her især vandloppen Calanus hyberboreus. Med sine 300-400 barder i hver side af overmunden, filtrerer grønlandshvalen havvandet for dyreplankton. Fine små hår på kanten af barderne fanger byttedyrene i hvalens mund, når vandet presses ud. Herefter bruges tungen til at slikke dyreplanktonet af barderne og til at synke byttet med. Forskere fra GN og Århus Universitet har vist, at grønlandshvaler svømmer ganske langsomt, når de spiser. Læs mere om grønlandshvalen, som jager i slowmotion

Grønlandshvalerne er afhængige af store, sæsonbestemte koncentrationer af dyreplankton, men de kan med stor sandsynlighed overleve perioder med lav fødetilgængelighed grundet deres tykke spæklag.

Reproduktion

Grønlandshvalerne er mere end 20 år gamle før de bliver kønsmodne. På det tidspunkt er de cirka 13 meter lange. Hvornår grønlandshvalerne parrer sig vides ikke, men hunnerne bliver gravide om foråret, formentlig i marts-april måned og graviditeten varer godt et år. Kalvene fødes herefter i det sene forår (maj-juni) og kalven er omkring 4 meter lang, når den bliver født. Grønlandshvalerne føder kun én kalv hvert 3.-4. år. Til gengæld kan grønlandhvalerne formentlig blive mere end 200 år gamle.

Udbredelse og vandring

Kort over Grønlandshvalernes vandringer i farvandene mellem Grønland og Canada. kilde: Grønlands Naturinstitut. Klik på kortet for forstørrelse.
Kort over Grønlandshvalernes vandringer i farvandene mellem Grønland og Canada. kilde: Grønlands Naturinstitut. Klik på kortet for forstørrelse.
Kort med stednavne. Klik på kortet for forstørrelse
Kort med stednavne. Klik på kortet for forstørrelse

Grønlandshvalen er den eneste bardehval, der tilbringer hele sit liv i arktiske farvande. Den internationale hvalkomité tager udgangspunkt i 5 forskellige bestande af grønlandshvaler: det Okhotske Hav, Berings-Chuckhi-Beaufort Havet, Foxe Basin-Hudson Bugten, Baffin Bugten-Davis Strædet og Spitzbergen. Undersøgelser tyder imidlertid på, at bestandene i Foxe Basin-Hudson Bugten og Baffin Bugten-Davis Strædet kun udgør en enkelt bestand. Blandt andet har forskere fra GN, ved satellitmærkning af grønlandshvaler i Canada og Grønland, vist at de grønlandshvaler, som ses i Vestgrønland, er en del af en større bestand, der forekommer fra Foxe Basin videre til Hudson Bugten, Hudson Strædet og langs østkysten af Baffin Øen (se kort over vandringer). 

Forekomst i Vestgrønland

Forskere fra GN har ved hjælp af vævsprøver  vist, at grønlandshvalerne i Vestgrønland og særlig i Disko Bugten især er gamle hunner (læs om hunnerne, der vælger Vestgrønland). I løbet af foråret forlader grønlandshvalerne Vestgrønland og vandrer tværs over Baffin Bugten til området øst for Lancaster Sundet (se kort med lokalitetsnavne). Nogle af hvalerne tilbringer sommeren langs østkysten af Baffin Øen og andre vandrer ind i Lancaster Sundet, hvor de besøger fjordene Eclipse Sound og Admiralty Inlet. Længere mod vest kan de vandre ned i Prince Regent Inlet, hvor de kan møde hvaler fra Foxe Basin, som om sommeren passerer gennem Fury and Hecla Strædet og vandrer ind i Prince Regent Inlet. I den sydlige del Prince Regent Inlet finder man om sommeren de største koncentrationer af grønlandshvaler.

Foxe Basin er det område, hvor der ses flest hunner med unger, og det er formentlig der, de grønlandske hvaler fødes og vokser op.

Hvaler fra alle områder søger til Hudson Strædet om vinteren, hvor de kan opholde sig i den mobile drivis helt frem til april måned.

Forekomst og antal i Østgrønland

Den moderne europæiske fangst af grønlandshvaler startede i Grønlandshavet øst for Grønland og omkring Svalbard i 1600-tallet. I begyndelsen blev baskiske hvalfangere med erfaring fra hvalfangst i Biscayen hyret til at gå på jagt efter den langsomme grønlandshval. Senere var det især hollandske og engelske skibe som stod for hvalfangsten. I perioden 1675 til 1719 blev der fanget omkring 25.000 grønlandshvaler i Grønlandshavet og omkring Svalbard. Denne tidlige efterstræbelse af grønlandshvalerne medførte at disse hvaler allerede i begyndelsen af 1800-tallet var så fåtallige, at hvalfangerne foretrak at tage til det fjernere liggende område i Davis Strædet.

Det lykkedes dog ikke at udrydde grønlandshvalen helt i området mellem Østgrønland og Franz Josef Land. Der er stadig små grupper af grønlandshvaler i området og de ses jævnligt bl.a. ved Scoresby Sund. Selvom hvalerne ikke har været jagtet i dette område i mere end 100 år, er der ikke tydelige tegn på vækst i bestanden. Måske fordi der er for få hvaler spredt over for stort et havområde og derfor for sjældne chancer til at de kan parre sig.

Status

Hale af grønlandshval. Foto: Fernando Ugarte
Hale af grønlandshval. Foto: Fernando Ugarte
En grønlandshval passeres af en flok ederfugle. foto: Fernando Ugarte
En grønlandshval passeres af en flok ederfugle. foto: Fernando Ugarte

I marts og april 2006 blev antallet af grønlandshvaler i Vestgrønland optalt til ca. 1.229 individer (mellem 490 - 2.940) med den største forekomst i marts og april syd for Disko Øen. Dette er imidlertid kun en del af den samlede bestand af grønlandshvaler, der findes i farvandet mellem Grønland og Canada. Efter en optælling foretaget i somrene 2001-02 blev det samlede antal individer anslået til ca. 6.344 (3.119-12.906).

Selvom antallet af grønlandshvaler i Davis Strædet og Baffin Bugten i de seneste år ser ud til at være øget betydeligt, så er bestanden af grønlandshvaler stadig lavere end den oprindelige bestand på muligvis op mod 12.000 dyr før hvalfangsten satte ind. Alligevel betegnes denne bestand som ikke truet ifølge IUCNs globale rødliste og som næsten truet på Grønlands rødliste. Bestandene af grønlandshvaler i det Okhotske Hav og ved Spitzbergen betragtes dog stadig som henholdvis kritisk truet og truet på IUCNs globale rødliste.

Grønlandshvalens nye "trussel" er især de mange efterforskningsaktiviteter efter olie. Boringer, skibsfart, helikopter- og flystøj, udledninger til vandet, gravning på havbunden og opstilling af havbaserede konstruktioner m.v. kan have en negativ effekt på forekomsten af grønlandshvaler. Larm fra eftersøgnings- og produktionsplatforme og den dermed forbundne trafik kan skræmme hvalerne og måske presse dem ind i områder med mindre gunstige isforhold. Eventuelle olieudslip vil være en alvorlig trussel mod grønlandshvaler.

Forvaltning

Grønlandshvalerne har været fredet siden 1932. Dog har fangst af få dyr til eget forbrug været tilladt for inuitter i Rusland, Alaska og Canada. I Grønland har grønlandshvalen været beskyttet frem til 2008. Herefter godkendte Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) en femårig kvote på to grønlandshvaler om året i Vestgrønland for perioden 2008-2012 og de første hvaler blev nedlagt i 2009. Kvotetildelingen er baseret på bestandsestimatet af grønlandshvalerne på 6.344 individer, og menes derfor ikke at påvirke bestanden af grønlandshvaler negativt.

Forskning

Grønlandshvalerne i Disko Bugten har været, og er stadig, genstand for omfattende forskning fra Naturinstituttets side. Både satellit- og radiomærkning har bidraget væsentligt til nyttig viden om grønlandshvalernes økologi. De seneste år, har en gruppe fangere fra Qeqertarsuaq arbejdet med at mærke grønlandshvaler for Naturinstituttets forskere (Læs mere om fangernes mærkning af grønlandshvaler i 2011). Samtidig indsamles vævsprøver fra dyrene, og der foretages omfattende undersøgelser af de grønlandshvaler, som årligt nedlægges af fangerne. Som led i den videnskabelige rådgivning til den internationale hvalfangstkomite, IWC, der regelsætter hvalfangsten, foretager GN flytællinger af storhvaler i grønlandske farvande.

Skelet af grønlandshval på Zoologisk Museum, København, hvor man kan se de mægtige barder. Foto: Lars Maltha Rasmussen
Skelet af grønlandshval på Zoologisk Museum, København, hvor man kan se de mægtige barder. Foto: Lars Maltha Rasmussen
Grønlandshval mærkes med en radiosender i Diskobugten. Foto: Fernando Ugarte
Grønlandshval mærkes med en radiosender i Diskobugten. Foto: Fernando Ugarte
Opdateret 21.09.2016
123porn.me