Grønlandshvalen jager i slowmotion Udgivet 29.02.2008
Ny forskning fra Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut viser, at grønlandshvalen, et af verdens største rovdyr, jager i slowmotion for at fange milliarder af små dyreplankton. På trods af den langsomme svømmehastighed på 2,5 km i timen, filtrerer en grønlandshval 80.000 tons vand om dagen, svarende til 2.000 danskeres vandforbrug på et år.
De nye resultater er netop publiceret i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift The Proceedings of the Royal Society.
Halen på en grønlandshval, der dykker for at søge føde i det kolde næringsrige vand syd for Disko på Grønlands vestkyst. Foto: Malene Simon
Grønlandshvalens biologi
Grønlandshvalen er den eneste bardehval, der lever hele sit liv i arktiske farvande. Skønt den med en vægt på op til 70 tons er blandt de tre tungeste dyr i verden, lever den hovedsageligt af meget små vandlopper på mindre end 5 mms længde. For at fange disse små vandlopper har grønlandshvalen i hundredvis af op til 4 m lange, tætsiddende barder, der danner verdens største levende si.
Grønlandshvalens problem
Når bardehvaler sier deres føde ud af vandet, skaber de ellers strømlinede dyr en enorm vandmodstand med deres åbne mund. At svømme mod en så stor modstand koster meget energi, og dermed forbruges hvalens iltreserver hurtigt. Da hvaler skal op til overfladen for at trække vejret, når iltreserverne er brugt op, dykker bardehvalerne generelt i meget kort tid, når de spiser.
Grønlandshvalerne, hvis hoved med dets filtreringsapparat udgør 1/3 af hele dyret, adskiller sig fra andre bardehvaler ved at lave meget lange dyk. Det har hidtil været en gåde, hvordan disse kæmper kunne forblive neddykkede i lang tid, mens de tilsyneladende svømmede med høj fart mod den enorme vandmodstand fra deres åbne mund.
I et forsøg på at løfte sløret for, hvordan et af verdens største dyr spiser, satte ph.d.-studerende Malene Simon og hendes vejleder lektor Peter T. Madsen små computere med måleudstyr på spisende grønlandshvaler i Diskobugten, Vestgrønland, i et internationalt samarbejde med forskere fra Woods Hole Oceanographic Institution i USA.
Grønlandshval ånder efter en dykning hvor den har søgt føde. På hvalens højre side har forskerne påsat det 20 cm store måleudstyr, der giver grundlæggende ny viden om, hvordan et af verdens største rovdyr fanger milliarder af mikroskopiske zooplankton. Foto: Malene Simon
Fuld jagt i slowmotion
Måleudstyr på størrelse med en hånd blev sat midlertidigt fast med sugekopper på hvalens ryg (se billede 3). De har en række højteknologiske sensorer, som optager detaljerne i hvalernes bevægelser og dybde. “Luftåndende havdyr skal spare på iltreserverne, når de fanger bytte i havets dyb. Det gør de normalt ved at holde pauser i haleslagene, så de glider gennem vandet og dermed sparer på energien” siger Malene Simon, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut.
Til forskel fra andre havpattedyr svømmer grønlandshvalerne konstant med halen for at arbejde sig frem mod den store modstand fra den åbne mund, når de spiser. Dette ville ved normal svømmehastighed for andre hvaler medføre et enormt iltforbrug, men forskerne har nu vist, at grønlandshvalerne ved at slå langsomt men kontinuert med halen kan svømme fremad i slowmotion med ca. 2,5 km/time og dermed spare på ilten. Hvalen svømmer altså langsomt fremad med en fart, der er ca. 1/3 af andre hvalers, når de spiser, så de bliver i stand til at skubbe det enorme filtreringsapparat fremad med mindst mulige omkostninger.
En 17 meter lang Grønlandshval, stikker hovedet op af vandet, mens biolog Peter T. Madsen og fanger Abel Brandt langsomt nærmer sig med en 8 meter lang kulfiberstang for – med sugekopper – at påsætte måleudstyr. Foto: Fernando Ugarte
“Vi har altså at gøre med et af verdens største rovdyr, der paradoksalt nok fanger bytte ved at bevæge sig meget langsomt. Grønlandshvalerne har udviklet denne højt specialiserede svømmeadfærd for at kunne udnytte de store sværme af arktiske vandlopper, der ikke er hurtige nok til at undvige et stort rovdyr i slowmotion”, fortsætter Malene Simon. “Det er klart, at for at så stort et dyr skal kunne leve af de planktoniske vandlopper, skal de filtrere enorme vandmængder, og resultaterne viser da også, at til trods for at alting foregår i slowmotion filtrerer en grønlandshval mere end 80.000 tons vand om dagen. For at sætte det ind i et dagligdags perspektiv, svarer det til den vandmængde, 2.000 danskere bruger i husholdningen på et år!”.
Forskningsresultaterne er en del af Malene Simons ph.d.-studium, der bl.a. har til formål at undersøge bardehvalers akustik og fødesøgning i Vestgrønland. Studiet er sponsoreret af Oticon Fonden.
