Vinterhvalerne vælger vestisen

Satellitfoto 23. februar 2010 viser tydeligt, at der er usædvanligt lidt is ved Vestgrønland i år
Hvidhvaler i vestisen,foto(arkiv): Mads Peter Heide-Jørgensen, GN

Fangerne klager over, at de ikke kan finde hverken nar-, hvid- og grønlandshval og det er fordi, der er usædvanligt lidt is i Vestgrønland i år. Systematiske optællinger gennem 17 år viser, at hvalerne følger isens tilbagetrækning vestpå, og derfor kan fangerne ikke finde dyrene i år.

I en ny artikel i Polar Research redegør biologer fra Grønlands Naturinstitut/Pinngortitaleriffik for, hvordan hvidhvalernes vinteropholdsplads bliver påvirket af isforholdene. Hvidhvalernes vinteropholdsplads i Vestgrønland er optalt med systematiske flyvninger 10 gange mellem 1981 og 2008. Disse flytællinger giver også oplysning om, hvor på bankerne hvalerne opholder sig. Hvis man sammenligner hvalernes position med mængden af is på bankerne viser det sig, at hvalerne går tæt på land i det åbne vand i de år, hvor der er meget is. I år med lidt is trækker hvalerne længere vestpå og er ude på midten af bankerne og nogen gange helt ude på den vestlige kant af bankerne.

Sammenligner man dette med statistikkerne over fangsten af hvidhvaler langs Vestgrønland om vinteren, er det tydeligt, at de største fangster sker i år med meget is, dvs. i år hvor hvalerne går tættere på land og er indenfor rækkevidde af fangerne. Det er også en del af forklaringen på, at fangsterne af hvidhvaler er gået tilbage i Vestgrønland i de senere år. Det er fordi, der har været meget lidt is. Hvidhval-bestanden har reageret positivt på, at fangst-tallet er faldet og bestanden ser ud til at  være i en svag fremgang og er nu på  ca. 10.500 hvaler.

I år er der usædvanlig lidt is i Vestgrønland (se satellit foto fra 23 februar 2010) og der klages fra flere fangere over at man ikke kan finde hverken hvid-, nar- eller grønlandshvaler. Med den nye viden fra tidsserien over flytællinger ved vi nu at hvalerne følger med isen vestpå i de år hvor der ikke er meget is i Vestgrønland og det er forklaringen på at fangerne ikke kan finde dem.

Artikel fra Polar Research

The effect of sea-ice loss on beluga whales (Delphinapterus leucas) in West Greenland

Abstract
An aerial survey was conducted to estimate the abundance of belugas (Delphinapterus leucas) on their wintering ground in West Greenland in March-April 2006 and 2008. The survey was conducted as a double platform aerial line transect survey, and sampled approximately 17% of the total survey area of ca. 125 000 km2. The abundance of belugas was 10 595 (95% confidence interval 4904 24 650). The largest abundance was found at the northern part of Store Hellefiske Bank, at the eastern edge of the Baffin Bay pack ice, a pattern similar to that found in eight systematic surveys conducted since 1981. A clear relationship between decreasing sea-ice cover and increasing offshore distance of beluga sightings was established from all previous surveys, suggesting that belugas expand their distribution westward as new areas on the banks of West Greenland open up earlier in spring with reduced sea-ice coverage or early annual ice recession. This is in contrast to the relatively confined distribution of belugas near the coast in limited open areas in the early 1980s, when sea-ice cover was greater. However, the effects of the changes in coastal availability of belugas can also be observed with the correlation between catches from the local Inuit hunt and sea-ice cover, where the catches increased significantly with increasing sea-ice coverage during the period 1954-2006. These results, based on nearly 30 years of dedicated survey effort, are among the first available evidence showing a shift in distribution of an Arctic cetacean in response to changes in sea-ice coverage.

For yderligere information:

Opdateret 26.10.2015