Hvidnæset delfin

Hvidnæset delfin. Foto: Lars Maltha Rasmussen
Hvidnæset delfin. Foto: Lars Maltha Rasmussen

Lagenorhynchus alberostris

Udseende og føde

Hvidnæset delfin er en forholdsvis stor delfin, der bliver 210 – 240 cm lang og vejer 180 – 350 kg. Hannerne er typisk større end hunnerne. Hvidnæsede delfiner er hurtige, stærke svømmere og de lever af at jage fisk. Delfinen er typisk sort på ryggen med en hvid markering der kan minde om en saddel bag rygfinnen samt samt grå/hvid langs siden og på bugen. Rygfinnen sidder midt på ryggen og er stærkt rundet. Navnet kommer fra denne arts korte næb som typisk er hvidt.

Udbredelse

Hvidnæset delfin lever på de nordlige breddegrader (40°-70°N) fra Norge til Canada. Man mener den samlede population består af 100.000 dyr. Der findes omkring 12.000 delfiner i Grønland og man finder dem i Sydgrønland op langs kysten til Disko bugten, hvor de lever i små grupper på omkring 5 dyr. De findes som oftest over den kontinentale sokkel på 50 – 200 m vand.

Status og forvaltning

Der er ikke nogen stor jagt på hvidnæset delfin og der regnes med en årlig fangst på ca. 30 dyr og der er ingen forvaltning for denne art.

Forskning

Udover at de indgår i optællingerne af hvaler i Grønland, er der ikke lavet forskning på hvidnæset delfin i Grønland. Der er en del forskning på delfinerne omkring Island.

Opdateret 21.09.2016