Isbjørnestudier i Vestgrønland

To bjørne på skudhold i drivisen. Skytten sidder klar med et gevær med bedøvelsespile. Foto: Kristin Laidre
To bjørne på skudhold i drivisen. Skytten sidder klar med et gevær med bedøvelsespile. Foto Kristin Laidre
Bjørnen er rolig og falder snart i søvn Foto Kristin Laidre
Bjørnen er rolig og falder snart i søvn Foto Kristin Laidre
Hanner og unger får de små øresendere på. De kan sende signal til satelitten i ca. ½ år. Foto: Erik W Born
Hanner og unger får de små øresendere på. De kan sende signal til satelitten i ca. ½ år. Foto: Erik W Born
Bjørnene bliver tatoveret i overlæben. Det forgår med en "tatoverings-tang", der tatoverer alle tallene på én gang. Foto: Kristin Laidre
Bjørnene bliver tatoveret i overlæben. Det forgår med en "tatoverings-tang", der tatoverer alle tallene på én gang. foto: Kristin Laidre
Hvis denne hun har født sin unge på Baffin Island, har den lille unge på ca 1 måned allerede gået flere hundrede kilometer over pakisen. Foto: Kristin Laidre
Hvis denne hun har født sin unge på Baffin Island, har den lille unge på ca 1 måned allerede gået flere hundrede kilometer over pakisen. Foto: Kiristin Laidre
Den 29. juni viste sendinger fra 10 af de mærkede isbjørne, at de var vandret over mod Baffin Island i Canada og var koncentreret på drivisen i den vestlige del af Baffin Bugten. Det bekræfter, at isbjørne, der jages i Grønland, er en del af en bestand, der også er udbredt i Nunavut

Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut er  i fuld gang med at studere isbjørne i Vest-og Østgrønland. Forårene 2009, 2010 og 2011 undersøgte Pinngortitaleriffik isbjørne i områderne mellem Qeqertarsuaq/Disko og Savissivik. I alt 79 isbjørne er blevet mærket, og 62 fik en satellitsender på. Studierne er finansieret af Råstofforvaltningen for Grønland, Den danske Miljøstyrelse og Pinngortitaleriffik, med det formål at få indblik i, hvordan og hvor meget isbjørnene anvender de områder ud for Vestgrønlands kyst, der er interessante i forbindelse med olieefterforskning. Men de viser også, at isbjørnene vandrer mellem Nordvestgrønland og østkysten af Baffin Island i Nunavut.

Den følgende artikel handler om mærkningskampagnen i foråret 2010

29 isbjørne mærket foråret 2010

Grønlands Naturinstitut har i foråret 2010 sat satellitsendere på 20 isbjørne og mærket 29. Fra 23. marts til 10. april fløj forskerne 7,000-8,000 km over drivisen for at opspore bjørne på havisen mellem Qeqertarsuaq/Diskos nordspids og den nordlige del af Qimusseriarsuaq/Melville Bugten i Nordvestgrønland.

Et vellykket togt

"Det var planen at sætte satellitsendere på 20 isbjørne, og samtidig lykkedes det at få senderne sat ud over et ret stort område. Så disse sporinger bliver repræsentative for bjørnenes udnyttelse af Baffin Bugten, og det er bl.a. det vi gerne vil vide noget om" fortæller seniorforsker Erik W. Born. "Til sammenligning lykkedes det "kun" at mærke 16 bjørne og sætte 15 sendere ud under en tilsvarende mærkningskampagne i 2009. Opgaven var lidt anderledes i år, og forskellen skyldes, at vi i år ledte efter isbjørne i et meget større område"


Ligesom i 2009 oplevede forskerne fra GN stor imødekommenhed og samarbejdsvilje hos folk og fangere i Niaqornat, Qaarsut, Uummannaq, Upernavik og Kullorsuaq.

Satellitsenderne fortæller om bjørnenes vandring

Fjorten voksne dyr, 9 hunner og 5 hanner, går nu rundt med satellitsendere, der afslører hvor isbjørnene vandrer i det enorme område. Resten af senderne er sat på yngre bjørne, der er mindst 2 år gamle. De ni halsbånd-sendere sættes kun på hunner. Halsbånd-senderne kan sende i flere år. Hanner og unger, i alt 11 bjørne, får de mindre øre-sendere på. De kan kun sende i lidt over et halvt år, fordi batterierne er så små. De sidste 9 bjørne blev kun mærket og fik taget prøver.  

Bjørnene undersøges bl.a. for forurening

Forskerne skyder isbjørnene fra helikopter med bedøvelsespile. Når bjørnen ligger roligt på isen tager biologerne prøver af blod, fedt, mælk, hår og kløer. Prøverne bliver senere analyseret og fortæller bl.a. om bjørnens forureningsgrad og fødeindtag, dvs. hvad den har spist. Prøverne bliver deponeret, så de kan bruges af andre institutioner i forbindelse med andre undersøgelser i fremtiden. Forskerne tager også en lille, rudimentær tand, der sidder bag hver hjørnetand. Rudimentær vil sige at den ikke er udviklet og ikke bruges af bjørnen. Forskerne bruger til gengæld tanden til at bestemme, hvor gammel isbjørnen er.
Alle bjørnene bliver målt og forsynet med øremærker med nummer. Det samme nummer bliver tatoveret på indersiden af bjørnens overlæbe. Så kan man genkende bjørnen, hvis den bliver skudt af en fanger i Grønland eller Canada, eller genfindes af forskere under andre mærkningsoperationer. 

Skyd ikke en mærket bjørn

Alle bjørne får også malet et sort nummer på rumpen. Det sker både for at forskerne under feltarbejdet fra luften kan se om bjørnen allerede er blevet mærket, og for at fangerne på afstand kan se, at det drejer sig om en bjørn, der lige er blevet mærket.  Håbet er, at fangerne ikke skyder de nyligt mærkede bjørne, der desuden ikke bør spises af mennesker op til 1,5 måneder efter den har været bedøvet. 
I januar 2010 blev en hun-bjørn med halsbåndsender skudt i Upernavik. Denne bjørn var blevet mærket af Grønlands Naturinstitut i april 2009 i forbindelse med undersøgelser i forbindelse med olieefterforskning vest for Qeqertarsuaq. At mærke og følge en isbjørns vandringer ved hjælp af satellitsender koster ca. 200.000 kr. pr. isbjørn, alt i beregnet. Den pågældende bjørn var i gang med at samle data, som Grønland har brug for og har bedt om.

Bemærkelsesværdig fangst i år

Forskerne fangede en hun med en ca. 1 måned gammel unge langt ude i drivisen vest for mundingen af Uummannaq Fjord. Det er uvist, hvor denne hun har født sin unge, men det kan ikke udelukkes, at det er sket på Baffin Island (Canada). Ungens ca. 16 år gamle mor var mærket tidligere som helt lille unge i 1994 på kysten af Baffin Island. Isbjørnehunner har tendens til at vende tilbage til de samme områder hvert forår. I så fald har hun bragt sin lille unge ud på en mange hundrede kilometer lang vandring over pakisen i Baffin Bugten i løbet af en lille måneds tid.

Hvorfor skal bjørnene mærkes?

Undersøgelsen skal belyse, hvordan isbjørnene udnytter de isdækkede områder i Baffin Bugten før og under optælling i 2011 af isbjørnebestandene i Baffin Bugten og Kane Bassinet. Påsætningen af satellitsendere af bjørnene i 2010 er første fase af en 2-årig undersøgelse.  Anden fase skal afvikles i 2011, hvor det er planen at optælle antallet af isbjørne i Baffin Bugt-og i Kane Bassin-bestandene, der udnyttes af fangere fra Grønland og Nunavut. Optællingerne kommer til at ske fra fly og skal køre i samarbejde med Nunavut/Canadiske institutioner. Læs mere om formålet med mærkningen i Erik W Borns kronik i Sermitsiaq 11. juni 2010 om hvorfor isbjørnene mærkes 

Samarbejde med Nunavut/Canada

Det er meningen, at senderne skal give oplysninger om isbjørnenes generelle udbredelse i Baffin Bugten, og især under flyoptællingerne, der p.t. er planlagt til ultimo maj-primo juni 2011. Dermed bliver der mulighed for at vurdere, i hvor høj grad resultaterne af flyoptællingerne er repræsentative for isbjørnenes geografiske udbredelse under tællingerne.  I månedsskiftet maj-juni gennemfører Nunavut i samarbejde med GN en ”prøve”-flyoptælling af isbjørne langs Baffin Island og over drivisen i Baffin Bugt for at vurdere og fastlægge optællingsmetodikken. Der er mange usikkerheder forbundet med at optælle isbjørne fra luften, og aldrig tidligere har man optalt isbjørne i så store områder som Baffin Bugten og Kane Bassinet. Det er derfor meget vigtigt at få fastlagt metoderne og få klarhed over, hvorvidt det overhovedet lader sig gøre, før Nunavut og Grønland kaster sig over denne enorme og meget dyre opgave i 2011.

Bestandstal er vigtige for en bæredygtig fangst

Der er brug for nye bestandstal for isbjørnene i Baffin Bugten og Kane Bassinet. En forholdsvis høj fangst fra disse bestande i Nunavut og Grønland antyder, at bestandene overudnyttes, og er blevet udsat for for stor fangst i en årrække. De sidste bestandstal er fra 1997, og siden da er havisen svundet ind i Baffin Bugten. Med nye bestandstal kan Nunavut og Grønland sammen fastlægge en kvote for størrelsen af bæredygtig fangst – en fangst der nu foregår i områder, hvor isbjørnenes levesteder er i hastig tilbagegang.

Studiet i 2010 er finansieret af Miljøstyrelsen (Danmark) og Grønlands Naturinstitut og foregår i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser/Århus Universitet og andre institutioner.

Mærker fra isbjørne skal afleveres

Efter gældende regler skal alle mærker - og oplysninger om mærkede bjørne gives til hjemkommunen.

Af kommunikationsmedarbejder Kitte Vinter-Jensen, Grønlands Naturinstitut

Læs også Erik W Borns kronik 11. juni 2010 om hvorfor isbjørnene mærkes - klik her

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Erik W. Born, Grønlands Naturinstitut. E-mail ewb@remove-this.ghsdk.dk
eller afdelingsleder Fernando Ugarte, Grønlands Naturinstitut, Tlf: +299 361200, E-mail: feug@remove-this.natur.gl 

Opdateret 26.10.2015