Klapmyds

Klapmyds moderen dier kun sin unge i ca. 4 dage. Parringen foregår umiddelbart efter dieperioden, og ofte er der en han som afventer at hunnen er klar til parring. Hans plads vil blive udfordret af andre rivaliserende hanner.
Klapmyds moderen dier kun sin unge i ca. 4 dage. Parringen foregår umiddelbart efter dieperioden, og ofte er der en han som afventer at hunnen er klar til parring. Hans plads vil blive udfordret af andre rivaliserende hanner.

Cystophora cristata

Størrelse

Klapmydsen er en stor sæl. Fuldt udvoksede måler hunnerne ca. 2 meter, mens fuldt udvoksede hanner gennemsnitligt kommer op omkring 2,60 meter. Hannerne bliver væsentligt kraftigere og tungere end hunnerne. Klapmydsen er tyndest umiddelbart efter den har fældet pelsen i juli måned. På det tidspunkt vil en fuldt udvokset hun veje mellem 150-200 kg, mens fuldt udvoksede hanner vejer 250-300 kg. I løbet af vinteren vil de komme til at veje op til 50 % mere end deres sommervægt, så hunner vejer op til 300 kg og hanner kan komme op omkring 450 kg.

Føde

Klapmydsen indtager hovedparten af sin føde i udenskærsområderne og præcis hvad den spiser derude ved man ikke. Men i de kystnære områder spiser klapmydsen ofte store fisk som f.eks. hellefisk, rødfisk og torsk, samt blæksprutter. Undersøgelser af klapmydsens fedtsyresammensætning viser dog, at guldlaksen (Argentina silus), en stor stimefisk, der lever på dybt vand i det meste af klapmydsens udbredelsesområde, også er et vigtigt fødeemne.

Reproduktion

Som de andre grønlandske sælarter bliver klapmydsen i reglen kønsmoden omkring femårs alderen (nogle et til to år før eller senere). I løbet af vinteren samles de voksne klapmydser i bestemte områder, hvor de føder deres unger (se udbredelse og antal). De fleste klapmydser bliver født i sidste halvdel af marts måned, men fødsler kan forekomme fra tidligt i marts til tidligt i april. Ungerne er ved fødslen ca. 1 meter lange og vejer mellem 23-30 kg. Dieperioden er kun på ca. 4 dage, og ungerne tager på den korte tid ikke mindre end 7 kg på om dagen. Parringen foregår, når ungen er færdig med at die, og herefter bliver ungen overladt til sig selv. Efter parringen deler det befrugtede æg sig nogle gange og går i dvale. Først omkring slutningen af juli eller begyndelsen af august sætter ægget sig fast i livmoderen (det implanteres) og fosterudviklingen starter.

Ungen vil de første uger opholde sig ved den is hvor den blev født. Her bliver den hurtigt bedre til at svømme og dykke, og så begynder den pludselig på en lang svømmetur, der i en næsten lige linje bringer den over til storisen ud for Østgrønland, hvor den vil vokse op. Nogle klapmydsunger bliver dog også fanget langs Vestgrønlands kyst fra Upernavik og sydover. Om det er unger fra Newfoundland, der er svømmet lidt forkert, eller om det er unger fra ynglefeltet i Davis Strædet ved vi ikke endnu.  

Fældning

Klapmydserne samles i juni-juli for at fælde (skifte hår). Klapmyds, som yngler ud for Nordøstgrønland fælder også ud for Nordøstgrønland, mens vestatlantisk klapmyds samles på storisen i nærheden af Ammassalik for at fælde.

Udbredelse og antal

Klapmydsens udbredelse og antal
Klapmydsens udbredelse og antal

Figuren viser hovedudbredelsen og hovedtrækkene i klapmydsernes vandringer, samt et estimat, dvs. et beregnet tal for antallet af sæler i 2008 fordelt på yngleområderne.Tallene for den Vestatlantiske bestand er fra 2005, mens tallet for Grønlandshavet er for 2013. Der er udveksling mellem sælerne på de tre felter vest for Grønland, så antallet af sæler kan variere på de tre felter. Især antallet af sæler, der yngler i Davis Strædet ud for Nuuk, varierer meget fra år til år. I 1984 beregnede forskerne sig frem til et tal på 18.600 unger født i dette område, men i 2005 var ungeestimatet på kun ca. 3.350 unger. Antallet af årsunger udgør normalt omkring 1/5 af den samlede bestand.

Status

Klapmyds årsunge. Foto: Aqqalu Rosing-Asvid
Klapmyds årsunge. Foto: Aqqalu Rosing-Asvid

Man mener, at den kommercielle fangst ved Newfoundland tidligt reducerede bestanden betydeligt. I 1918 blev den sidste store fangst på mere end 20.000 klapmydser landet, og siden da har fangsterne været forholdsvis beskedne sandsynligvis fordi bestanden er blevet holdt på et lavt niveau. I begyndelsen af 1980'erne blev der iværksat forskellige forvaltningstiltag, som reducerede den kommercielle fangst. Siden 1993 har der i Canada været forbud imod kommerciel udnyttelse af skindet fra klapmydsunger (bluebacks), og den canadiske fangst har i det sidste årti været beskeden, dvs. nogle få hundrede. Den grønlandske fangst har de sidste år været mellem 4-6.000. Den samlede fangst er dermed på ca. 1 % af bestanden, og med denne relativt beskedne fangst, må man formode at denne bestand af klapmyds vil stige i antal.

Klapmydsbestanden ud for Nordøstgrønland blev også kraftigt reduceret af stor kommerciel fangst i årene efter Anden Verdenskrig. Forskernes beregninger tyder på, at den nuværende bestand kun er ca. 10 % af niveauet fra før den kommercielle fangst startede. Den kommercielle fangst stoppede derfor i 2007 og blev erstattet af en videnskabelig fangst på nogle få hundrede sæler. Desuden tager fangere fra Ittoqortoormiit et mindre antal på omkring 20 klapmydser årligt. Med så lille en fangst burde denne bestand også være i vækst, men man har endnu ikke kunne påvise at dette er tilfældet. I den grønlandske rødliste er klapmydsen kategoriseret som ikke truet.

Forvaltning

Klapmydserne overvåges af en international arbejdsgruppe under ICES, som rådgiver forvaltningerne om kvoter til den kommercielle fangst. Arbejdsgruppen består af forskere fra Norge, Canada, Grønland og Rusland. Bestandene overvåges ved at forskerne ud fra fly-survey tæller og beregner tallet for ungeproduktionen. Det samlede antal sæler i bestanden beregnes ud fra dette ungeestimat, samt data omkring alderssammensætningen i bestanden, alder for kønsmodenhed og andelen af voksne hunner, som føder en unge.

Forskning

Sporinger af Vest Atlantiske klapmydser. Figuren viser 29 sporinger af voksne klapmydser fra yngleområderne ved Canada til fælde-området ved Tasiilaq (april-juni, grønne streger), og 21 hele årscykler af voksne klapmydser fra fælde-området og tilbage til fælde-området (juli-juni, røde streger). (Kilde DFO, Canada og Grønlands Naturinstitut / Kort af Julie Andersen).

I 2004-7 satte Grønlands Naturinstitut i samarbejde med canadiske forskere og fangere fra Ammassalik området sat dataloggere sat på klapmyds. Klapmydserne havde netop overstået deres fældning ved fældefeltet ud for Ammassalik. Data-loggerne blev limet på den nye pels og via satellit sendte de data om klapmydsernes position og dykkeadfærd. Studiet viser, at de voksne klapmydser fra den Vestatlantiske bestand følger en forholdsvis ens årscycklus (se figur med vandringsveje). De spiser og søger oftest efter føde udenskærs. Det dybest registrerede dyk var 1652m og de kunne være neddykkede i op til 1 time. Ud over at beskrive vandringsmønster bliv senderne samtidig brugt til at indsamle data om havets temperatur ned igennem vandsøjlen.

Opdateret 16.01.2017
123porn.me