Marsvinene trives i et varmere Grønland

Marsvin. Foto: Maria Iversen
Biolog Maria Iversen sammen med programkoordinator Jørgen Sethsen obducerer marsvin. Foto: Fernando Ugarte
Biolog Nynne H. Nielsen tager en mælkeprøve. Foto: Fernando Ugarte

25.10.11

I en nyligt trykt artikel i Ecology and Evolution beskriver forskere fra Grønlands Naturinstitut hvordan marsvinene i Vestgrønland har reageret på klimaændringerne og bla er begyndt at spise rigtig mange torsk.

Samtidig med at havtemperaturen i Vestgrønland siden 1980´erne har været stigende er den tid hvor der er is i langs kysten blevet tilsvarende kortere. I de senere år er der kommet flere torsk og dem kan marsvinene godt finde og samtidig opholder marsvinene sig nu længere tid i Grønland fordi isen kun giver dem problemer i et par måneder om året. 

Biologien af Vestgrønlandske marsvin er blevet undersøgt to gange, med 14 års mellemrum; i 1995 og 2009 blev hhv. 103 og 89 marsvin købt fra lokale fangere i Paamiut, Nuuk og Maniitsoq og dissekeret på Naturinstituttet i Nuuk. Forskellige parametre blev målt: dyrets omkreds og spæktykkelse tre steder på kroppen, længde og vægt af hele dyret, samt vægten af spækket alene blev målt, ligesom både alder og maveindhold blev undersøgt. Alderen blev bestemt ved at tælle vækstlagene i tænderne og maveindholdet bestemt ved at undersøge ufordøjede rester samt identificere øresten fra forskellige fiskearter. Undersøgelsen viste bl.a. at hunnerne generelt var ældre i 2009 end i 1995 men også at marsvinene i 2009 vejede betydeligt mere, end marsvinene fra 1995. Dette er en konsekvens af et noget tykkere spæklag og af at fødevalgt var helt anderledes i 2009. I 1995 blev der identificeret 11 forskellige fiskearter, mens der i 2009 blev identificeret hele 23 forskellige arter, med torskefamilien som den mest betydningsfulde. Det er første gang det dokumenteres at et marint pattedyr reagerer positivt på varmere havtemperaturer.

Alt i alt  viser det at de varmere havtemperaturer giver bedre betingelser for flere fiskearter og at marsvinene formår at udnytte de nye fødeemner og derfor generelt er i bedre kondition end tidligere. Samtidig viser undersøgelsen også at marsvinene bliver meget tidligt kønsmodne og det kan tyde på at den fangstmæssige udnyttelse har nået grænsen for hvad der er bæredygtigt for bestanden. Dette sidste skal undersøges nærmere i de kommende år.

Artiklen kan ses her: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/ece3.51/full

Opdateret 26.10.2015