Pukkelhval

Blåst af pukkelhval i Nuup Kangerlua/Godthåbsfjord Foto: Carsten Egevang
Blåst af pukkelhval i Godthåbsfjorden. Foto: Carsten Egevang
En forårskåd pukkelhval springer ud af vandet i Nuup Kangerlua/Godthåbsfjord. Foto: Fernando Ugarte
Pukkelhval springer ud af vandet i Nuukfjorden. Foto: Fernando Ugarte

Megaptera novaeangliae

Pukkelhvalen er en bardehval. Den kan blive mellem 12-15 meter lang og vejer mellem 25-30 tons. Dens føde består af små stimefisk og krill, som den indtager ved at fylde mundhulen med vand og sier byttedyrene fra ved hjælp af barderne. Den kan indtage omkring 1 ton føde om dagen. Ved hver mundfuld krill eller småfisk fyldes dens mundhule med vand svarende til op til mere end halvdelen af dens egen vægt, dvs. mere end 15 tons vand. Det kan lade sig gøre, fordi dens tunge og bunden af munden udvider sig helt ned til navlen som en stor pose.  Alle rørhvalerne (fin-, sej-, blå- og pukkelhval) hedder i øvrigt rørhvaler, fordi vævet i posen under hagen ligner lange rør.

Vandring og udbredelse

Pukkelhvalerne er et af verdens længstvandrende dyr og forekommer sæsonbestemt i alle oceaner fra Arktisk til Antarktisk. Om vinteren/tidligt forår opholder pukkelhvalerne sig ved lave breddegrader, hvor de parrer sig og får unger. I løbet af foråret vandrer de til højere breddegrader, hvor de bruger sommerhalvåret på at søge føde og opbygge deres fedtreserver. Pukkelhvalerne i Nordatlanten yngler ved Silverbank ud for Haiti og Puerto Rico samt ved Kap Verde og vandrer til enten Gulf of Maine, Øst Canada, Vestgrønland eller Østatlanten (Østgrønland, Norge og Island) for at søge føde.

Hvalfangst

Hvalfangst har tidligere formindsket bestandene alvorligt og pukkelhvalen har været totalfredet siden 1986, med undtagelse af St. Vincent & The Grenadines, en øgruppe i Det Caribiske Hav, som har en årlig kvote på 4 pukkehvaler. De fleste bestande af pukkelhvaler gået frem efter fredningen og i 2008 rykkede pukkelhvalens status fra "sårbar" til "ikke truet" på IUCNs rødliste.

Bæredygtig fangst i Grønland

Grønlands Naturinstitut har siden 2007 kunnet dokumentere, at en begrænset fangst er bæredygtig. I 2010 har den Internationale hvalfangstkommission tildelt Grønland en kvote på i alt 9 pukkelhvaler.

Forskning i pukkelhvaler på Grønlands Naturinstitut

Tællinger og satellitsendere

Grønlands Naturinstitut gennemfører løbende undersøgelser om pukkelhvalens adfærd og antal.  Der er i 2005 og 2007 gennemført flytællinger af pukkelhval i Vestgrønland . Tællingerne viser, at pukkelhvalbestanden er i fremgang med en 9 % stigning i antallet af pukkelhvaler  pr. år.  Læs mere om hvaltællinger her.

Der er siden 2000 gennemført flere mærkningskampagner og adskillige pukkelhvaler har været udstyret med satellitsendere og andet udstyr for at kortlægge dykke, vandre og fødesøgningsadfærd.  Der forskes også i lydoptagelser/akustiske undersøgelser af pukkelhvalens adfærd.

Foto-identifikation af pukkelhvaler
Et i gangværende studie ser på pukkelhvalernes halemønstre, som er unikke for hver enkelt pukkelhval. Når pukkelhvalerne dykker, kommer halen ofte til syne, og så kan man genkende de enkelte individer ud fra fotos af halerne. Flere tusinde pukkelhvalers vandring er kortlagt i Nordatlanten ved hjælp af foto-identifikation, og viser, at hvalerne ofte vender tilbage til det samme "spisekammer" år efter år.

Opdateret 26.10.2015
123porn.me