Bæredygtig fangst af pukkelhvaler i Vestgrønland

Flok af pukkelhvaler på bankerne ud for Paamiut under flytælling sommeren 2005 Foto: Lars Witting
Flok af pukkelhvaler på bankerne ud for Paamiut under flytælling sommeren 2005 Foto: Lars Witting
Specialestuderende Rikke G Hansen tæller hvaler gennem boblevindue i det specialkonstruerede fly Foto: Lars Maltha Rasmussen
Specialestuderende Rikke G Hansen tæller hvaler gennem boblevindue i det specialkonstruerede fly Foto: Lars Maltha Rasmussen
Hvalsafari i Nuup Kangerlua Foto: Tenna Boye
Hvalsafari i Nuup Kangerlua Foto: Tenna Boye

På dette års møde i den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) i Marokko i juni fik Grønland efter flere års ønske endelig en kvote på 9 pukkelhvaler. Kvoten passer med den biologiske rådgivning, som Grønlands Naturinstitut har leveret til Grønlands Selvstyres forvaltning gennem Hvalfangstkommissionen, der regulerer hvalfangsten på verdensplan. Rådgivningen har de sidste tre år sagt god for en begrænset fangst af pukkelhvaler, og på dette års møde fik Grønland så endelig mulighed for at udnytte og høste denne art på et dokumenteret bæredygtigt grundlag.

Bestanden vil stadig vokse

Grønlands Naturinstitut har gennem de sidste 20 år gennemført tællinger, der viser at en begrænset fangst af pukkelhvaler er fuldt bæredygtig. Tællingerne viser, at bestanden vokser med ca. 9% om året, og at der var ca. 3000 pukkelhvaler i Vestgrønland i 2007. Selv når man tager højde for den usikkerhed, der altid er i optællinger af en bestand vil det med en fangst på ni hvaler om året stadigvæk være så godt som sikkert, at bestanden fortsat vil vokse.

Hvor bør man fange hvalerne?

Spørgsmålet er nu, om man bør fange de 9 pukkelhvaler nogle steder frem for andre. Studier af pukkelhvalernes adfærd viser, at de udnytter store dele af havet ud for Vestgrønland, og at de bevæger sig forholdsvist hurtigt op og ned langs kysten, når de er på disse breddegrader om sommeren for at søge føde. Hvalerne har flere stoppesteder, hvor de opholder sig i længere perioder, og de bevæger sig hurtigt imellem stoppestederne. Hvalerne kommer ofte de samme steder år efter år for at søge føde. På Naturin­stituttet er vi netop i gang med at undersøge, hvor mange af de pukkelhvaler vi ser i Nuup Kangerlua/Godt­håbsfjorden, der også var her de foregående år. Foreløbigt viser undersøgelsen, at 40 % af de hvaler, der blev fotograferet i Nuup Kangerlua/Godthåbsfjorden i 2007 også blev fotograferet her i 2008.

Relativt få hvaler benytter Godthåbsfjorden

Foreløbige beregninger viser, at det samlede antal pukkelhvaler, der benytter Nuup Kangerlua/Godthåbsfjorden som ”spisekammer” er ret begrænset. Så hvis Grønland både ønsker at høste pukkelhvaler og tjene penge på hvalturisme, er det måske en god ide at sørge for, at hvalerne bliver fanget i områder, hvor der ikke er hvalsafari. Grønlands Naturinstitut har ikke data, der kan sige noget præcist om, hvilken effekt fangsten vil have på mulighederne for hvalsafari. Men vi kan ikke udelukke, at en koncentration af fangsten i områder med hvalsafari kan påvirke turisterhvervets muligheder.

Kronikken er bragt i Sermitsiaq 16. juli 2010

FAKTA:

Videnskabelig screening af tallene

Kvaliteten af Grønlands Naturinstituts tællinger skal godkendes af internationale videnskabelige organisationer før tallene kan bruges til at sætte kvoter med. For storhvalernes vedkommende foregår det i den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), hvor en meget kritisk videnskabelig komite overvejer om tallene er korrekt funderet og beregningerne rigtige. Man vil især være sikker på, at der ikke er tale overvurderingerne af bestandene eller om usikkerhed i tallene er blevet undervurderet. Når biologerne i den videnskabelige komite har sagt god for fangst er det derefter op til embedsmænd fra forvaltningerne fra de enkelte lande at forhandle sig frem til, hvor mange hvaler man politisk kan acceptere at høste. Biologernes rådgivning er kun vejledende.

Seneste biologiske rådgivning om havpattedyr

Opdateret 23.04.2012