Hvalsafari forstyrrer pukkelhvalerne Udgivet 30.08.2010
Grønlands Naturinstitut og turistoperatører i Nuuk undersøgte i sommeren 2010, hvordan hvalsafari påvirker pukkelhvalerne.
Som så mange andre steder i verden er hvalsafari i Grønland en stigende aktivitet både for turister og lokale. Men pukkelhvalerne bliver forstyrret, når hvalsafari-bådene er i nærheden. Det viser en undersøgelse af forskere fra Grønlands Naturinstitut (GN) og Århus Universitet, lavet i 2007 og 2008.
”Vi observerede bl.a. at pukkelhvalernes dyk efter føde blev kortere, når hvalsafaribådene var i nærheden. De svømmede også hurtigere end normalt og var færre gange i overfladen. Det gør, at de får mindre luft i lungerne, og det påvirker dykkets længde og den tid, hvalen har til at spise” fortæller biolog, Tenna Boye (GN), om sine observationer.
Biologer fra Grønlands Naturinstituts Afdeling for Pattedyr og Fugle og turbådssoperatørerne har sammen udarbejdet et udkast til retningslinjer for, hvordan bådene bør føres, når de er på hvalsafari i Nuup Kangerlua. Dem vil de teste i sommeren 2010. Forvaltningsmyndigheden i Grønlands Selvstyre følger med på sidelinjen og støtter projektet.
”Vi er rigtig glade for at både turoperatører og myndigheder vil være med til at gøre hvalturisme til en bæredygtig aktivitet i Nuuk. Vi har arbejdet sammen om dette hele vejen, ” siger hvalforsker Malene Simon. ”Det giver os muligheden for at gå et skridt videre med undersøgelserne denne sommer. Nu kan vi undersøge, om hvalerne ændrer adfærd, når de bliver påvirket af både, som følger et foreslået regelsæt, sammenlignet med, når de bliver påvirket af både, som ikke overholder regelsættet. Det skal selvfølgelig sættes i forhold til, når hvalerne svømmer alene. Det kan vi gøre ved bl.a. at måle den tid hvalerne bruger mellem hver gang de kommer til overfladen for at trække vejret”.
Det endelige mål er at finde generelle retningslinjer for en hvalsafari som forstyrrer hvalerne mindst muligt.
Men hvorfor er det vigtigt ikke at stresse hvalerne?
Baggrunden findes bl.a. i Tenna Boyes speciale ”Home, sweet, Home” fra 2009, hvor hun undersøgte om hvalerne er stedfaste, dvs. om de kommer tilbage til Nuup Kangerlua om sommeren efter de har overvintret i deres sydlige yngleområder ved Caribien.
Så er der frokost. Pukkelhval spiser i overfladen, Nuup Kangerlua 2009 Foto: Tenna Boye
Hvalerne er stedfaste
I specialet konstaterer hun, at mange af de hvaler vi observerer i Nuup Kangerlua er gengangere og altså trofaste overfor Nuup Kangerlua som ”spisekammer” eller fødesøgningsområde. Det fandt hun ud af ved at bruge fotoidentifikation af pukkelhvalernes haler. Siden 2007 har GN opfordret Nuuks borgere og alle, der har fotograferet hvalhaler i Nuup Kangerlua til at indsende billeder af pukkelhvalhaler med information om, hvor og hvornår billedet var taget.
Ved at sammenligne billederne med de hvaler, der blev observeret og fotograferet kunne Tenna Boye og Malene Simon identificere, hvilke hvaler der var nye i fjorden og hvilke, der kom igen år efter år. Billederne viser, at det kun er nogle få pukkelhvaler, som bruger Nuup Kangerlua som fødesøgningsområde. Det er maximum 20 forskellige pukkelhvaler, der er fotograferet hvert år, og mange af de hvaler kommer tilbage år efter år. 40 % af de hvaler, der blev fotograferet i 2008 var også i Nuup Kangerlua i 2007.
”Det, man kan frygte er, at hvalerne bliver skræmt væk, hvis de stresses for meget, eller at forstyrrelsen kan have en direkte konsekvens for deres reproduktion, dvs. deres evne til at få unger, hvis ikke de får ”madro” til at samle energi til at migrere, dvs. vandre eller flytte til de caribiske øer og kælve/parre sig” forklarer Tenna.
”Og det ville virkelig være dårligt for turismen” siger Mads-Daniel Skifte, udviklingschef i Grønlands Turist- og Erhvervsråd, der har været med til at starte projektet gennem et samarbejde med færøske og islandske turistorganisationer om naturturisme.
”Vi ønsker at lave et ”code of conduct” for hvordan turistoperatører og turister skal opføre sig, så de kan bruge og opleve vores natur uden at ødelægge den. Vi er rigtig glade for at dette projekt passer ind i Naturinstituttets daglige arbejde og vi kunne ønske os et endnu tættere samarbejde med biologerne om andre emner. Det er jo fantastisk at vi, når det her projekt er afsluttet, kan gå til vores samarbejdspartnere og sige, at nu har vi nogle retningslinjer for hvalsafari, som er ordentligt efterprøvet og som har en positiv effekt. For vi er rigtig kede af at sætte begrænsninger ned over operatørerne uden at der er en god grund til det”, siger Mads Daniel Skifte, GTE og fortsætter ”På sigt vil et projekt som dette give os mulighed for at sælge godkendte ”wild-life-produkter”, hvilket betyder meget for den pengestærke europæiske og amerikanske turist. Så vi ser frem til og håber på et endnu tættere samarbejde med Naturinstituttet i fremtiden.”
Pukkelhvalen viser halen, når den dykker dybt Foto: Tenna Boye
Undersøgelserne denne sommer bliver udført af biologer fra Grønlands Naturinstitut i samarbejde med Grønlands Turist- og Erhvervsråd (GTE) og arrangørerne af hvalsafari i Nuuk, Tupilak Travel og Nuuk Tourism. De og Destination Avaanaa er alle sammen med i the Wild North Project, et nordisk netværk som arbejder for at fremme en bæredygtig udvikling af natur-baseret turisme.
Indtil nu er studiet blevet finansieret af Grønlands Turist og Erhvervsråd (GTE), Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (KIIIN), Oticon Fonden samt Grønlands Naturinstitut.
”Grønlands Naturinstitut fortsætter pukkelhval fotoidentifikationsprojektet langs Grønlands kyster” siger hvalforsker Malene Simon, GN. ”Vi vil derfor fortsat rigtig gerne modtage billeder af pukkelhvalhaler fra hele kysten, samt tid og sted for fotoet. Når vi har modtaget et foto og matchet det med vores katalog sender vi oplysninger om den fotograferede hval til fotografen, så man på den måde kan se om det er en af Nuuk’s gengangere eller måske en helt ny hval i kataloget” tilføjer Malene. Billeder og informationer kan sendes pr e-mail til pukkelhval@natur.gl eller qipoqqaq@natur.gl
Af Kitte Vinter-Jensen, Kommunikationsafdelingen Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut
