Erignathus barbatus

Størrelse

Remmesælen er en stor sæl. Voksne individer bliver ca. 2,30-2,40 m fra snude til halespids, enkelte bliver op 2,50 m. Om sommeren, når remmesælerne er magre, vejer de voksne remmesæler mellem 200-250 kg. Sidst på vinteren og om foråret, når de er fedest, kan de komme op omkring 400 kg. Hanner og hunner er næsten lige store.

Føde

Føden består af fisk, samt bunddyr som børsteorme, søpølser og muslinger.

Som de andre grønlandske sælarter bliver remmesælen i reglen kønsmoden omkring femårs alderen (nogle et til to år før eller senere). Remmesælen føder sin unge i april-maj på drivis eller ved iskanter med adgang til åbent vand. Ved fødslen måler ungen ca. 1,30 m og vejer omkring 35 kg. Den dier i ca. 24 dage og tager i denne periode lidt over 3 kg på om dagen, så den normalt vil veje lidt over 100 kg, når den forlader sin moder. Ungen er parat til at gå i vandet få timer efter den er født, og den begynder så småt selv at finde føde, mens den stadig dier.

I forårsperioden begynder hannen at synge under vandet. Sandsynligvis bruger han disse lyde til at forsvare sit territorium og til at tiltrække hunner. Parringssæsonen topper i maj, når ungerne er færdige med at die.  Remmesælen har, som andre sæler, forsinket implantation. Dvs. at det befrugtede æg deler sig nogle gange og så går i dvale. Først omkring begyndelsen af august sætter ægget sig fast i livmoderen (det implanteres) og fosterudviklingen starter.

Remmesælens fældeperiode er svær at afgrænse. Typisk vil de fælde kraftigt i sommermånederne fra midt i juni til tidligt i august. Sælerne forekommer da brunlige, og der vil ofte ligge et aftryk af fældede hår, hvor de har ligget på en isflage. Når de nye hår som kommer frem i løbet af sensommeren og efteråret er de sølvgrå og mange voksne grønlandske remmesæler, vil have en hvidlig plet på issen (se billede under fanen forskning). Det hænder dog at disse sølvgrå sæler også fælder, men denne fældning er mere i form af enkelte hår der kan børstes af, og denne milde form for fældning, kan man observeres på alle årstider. 

Status

De to underarter af remmesæl kan sandsynligvis inddeles i flere ynglebestande; altså grupper af sæler der lever så adskilt, at eksempelvis fangst på den ene gruppe, ikke har indflydelse på antallet i den anden gruppe. For ikke at overudnytte sælerne i nogle områder bør status gives for hver bestand, men lige nu ved vi ikke nok hverken om hvor grænserne går imellem bestandene eller hvor mange sæler der er i de forskellige bestande. Der kan derfor ikke laves en status for remmesælerne omkring Grønland. Alligevel antages det at disse sælers meget jævne udbredelse med forholdsvis lave tætheder i mægtige områder, er med til at beskytte dem imod overudnyttelse. I den grønlandske rødliste er remmesælen derfor placeret i kategorien ikke truet.