Remmesæl

Fældende remmesæl Foto: Aqqalu Rosing-Asvid
Fældende remmesæl Foto: Aqqalu Rosing-Asvid

Erignathus barbatus

Størrelse

Remmesælen er en stor sæl. Voksne individer bliver ca. 2,30-2,40 m fra snude til halespids, enkelte bliver op 2,50 m. Om sommeren, når remmesælerne er magre, vejer de voksne remmesæler mellem 200-250 kg. Sidst på vinteren og om foråret, når de er fedest, kan de komme op omkring 400 kg. Hanner og hunner er næsten lige store.

Føde

Føden består af fisk og rejer, samt bunddyr som børsteorme, søpølser og muslinger.

Den circumpolare udbredelse af de to underarter af remmesæl. Klik på billede for forstørrelse.
Den circumpolare udbredelse af de to underarter af remmesæl.

Udbredelse og antal

Remmesælen inddeles i to underarter; Erignathus barbatus barbatus og E. b. nauticus. Grænserne for udbredelsen af de to underarter er uklar, og man kan heller ikke med fuldstændig sikkerhed afgøre, hvilken underart en remmesæl tilhører alene ud fra skeletdele. Hvis man sammenligner et større materiale fra området ved Beringsstrædet eller det Okhotske Hav med remmesæler fra den atlantiske side, så vil der dog være klare forskelle på forskellige gennemsnitsmål. Eksempelvis er hovedet på E.b. nauticus kortere og bredere.

Den samlede verdensbestand af remmesæler kendes ikke med sikkerhed, men ekstrapolering fra delområder, hvor man har lavet surveys, indikerer at den samlede verdensbestand er i størrelsesordenen 750.000 individer, hvoraf ca. 500.000 er E.b. nauticus. Med ekstrapolering menes, at man ud fra de surveys der er lavet, har beregnet den gennemsnitlige tæthed af remmesæler i forskellige istyper; eks. fastis i fjorde, fastis i kystområder og pakis. Derefter har man fra satellitkort beregnet hvor store områder der findes med de forskellige istyper, og så ganget arealerne med de gennemsnitlige tætheder af remmesæler.

Reproduktion

Ung remmesæl på isen Foto: Aqqalu Rosing-Asvid
Ung remmesæl på isen Foto: Aqqalu Rosing-Asvid

Som de andre grønlandske sælarter bliver remmesælen i reglen kønsmoden omkring femårs alderen (nogle et til to år før eller senere). Remmesælen føder sin unge i april-maj på drivis eller ved iskanter med adgang til åbent vand. Ved fødslen måler ungen ca. 1,30 m og vejer omkring 35 kg. Den dier i ca. 24 dage og tager i denne periode lidt over 3 kg på om dagen, så den normalt vil veje lidt over 100 kg, når den forlader sin moder. Ungen er parat til at gå i vandet få timer efter den er født, og den begynder så småt selv at finde føde, mens den stadig dier.

I forårsperioden begynder hannen at synge under vandet. Sandsynligvis bruger han disse lyde til at forsvare sit territorium og til at tiltrække hunner. Parringssæsonen topper i maj, når ungerne er færdige med at die.  Remmesælen har, som andre sæler, forsinket implantation. Dvs. at det befrugtede æg deler sig nogle gange og så går i dvale. Først omkring begyndelsen af august sætter ægget sig fast i livmoderen (det implanteres) og fosterudviklingen starter.

Fældning

Remmesæl på isflage Foto: Lars Maltha Rasmussen
Remmesæl på isflage Foto: Lars Maltha Rasmussen

Remmesælens fældeperiode er svær at afgrænse. Typisk vil de fælde kraftigt i sommermånederne fra midt i juni til tidligt i august. Sælerne forekommer da brunlige, og der vil ofte ligge et aftryk af fældede hår, hvor de har ligget på en isflage. Når de nye hår som kommer frem i løbet af sensommeren og efteråret er de sølvgrå og mange voksne grønlandske remmesæler, vil have en hvidlig plet på issen (se billede i afsnittet om ”forskning”). Det hænder dog at disse sølvgrå sæler også fælder, men denne fældning er mere i form af enkelte hår der kan børstes af, og denne milde form for fældning, kan man observeres på alle årstider. 

Status

De to underarter af remmesæl kan sandsynligvis inddeles i flere ynglebestande; altså grupper af sæler der lever så adskilt, at eksempelvis fangst på den ene gruppe, ikke har indflydelse på antallet i den anden gruppe. For ikke at overudnytte sælerne i nogle områder bør status gives for hver bestand, men lige nu ved vi ikke nok hverken om hvor grænserne går imellem bestandene, eller hvor mange sæler der er i de forskellige bestande. Der kan derfor ikke laves en status for remmesælerne omkring Grønland. Alligevel antages det at disse sælers meget jævne udbredelse med forholdsvis lave tætheder i store områder uden fangst, er med til at beskytte dem imod overudnyttelse. I den grønlandske rødliste er remmesælen placeret i kategorien ”med utilstrækkelige data”, (til at vurderer fangstens bæredygtighed), men som art er den placeret som ikke truet.

Forvaltning

Der er ikke noget internationalt forvaltningsorgan som regulerer fangsten af remmesæl. Rådgivning om fangst og forvaltning af remmesæl kan dog indhentes hos NAMMCO.  

Satellit-sender monteret på en remmesæl med ny grå pels. Foto: Aqqalu Rosing-Asvid
Satellit-sender monteret på en remmesæl med ny grå pels. Foto: Aqqalu Rosing-Asvid

Forskning

Data indikerer at remmesæler ligesom ringsæler har forskellige strategier, således at nogle er stationære, mens andre svømmer over store afstande. Generelt undgår de tyk vinteris, men ifølge fangere fra Nordvestgrønland kan de godt have åndehuller i op til en meter tyk is. Satellitsendere på voksne remmesæler har da også vist, at de kan overvintre i de indre dele af Melville Bugten, hvor der normalt er tyk vinteris. Mange remmesæler følger dog iskanterne, og holder sig til områder med ingen eller tynd is.

 

 

Kontaktperson Aqqalu Rosing-Asvid
Tlf:
+299 361247
Email:
aqro@remove-this.natur.gl
Opdateret 26.03.2015