Phoca vitulina

Størrelse og udseende

Der er stor variation i både farvetegning og kropsstørrelse i forskellige bestande af spættet sæl. Hannerne er i regelen lidt større end hunnerne, og i nogle bestande kan de blive op til 1,90 m målt fra snude til halespids, i andre bestande, eksempelvis på Svalbard, bliver de kun omkring 1,50 m. I Grønland er der kun opmålt få spættede sæler, heriblandt en han på 1,78 m fanget ved Nuuk. 10 voksne spættede sæler er blevet målt i Kap Farvel-området i sydgrønland, og her var den største en han som var 1.60 cm lang.

Føde

Den spættede sæls føde består hovedsageligt af fisk. Man mener at fjeldørreden er en vigtig spise om sommeren i nogle områder.  I Kap Farvel området spiser de spættede sæler dog mest i områder og på dybder, hvor der næppe er koncentrationer af fjeldørred.

Reproduktion

Der findes ikke studier som klart fastlægger tidspunktet for fødsler af spættede sæler i Grønland, men enkelte observationer og forskellige oplysninger fra litteraturen indikerer, at fødsler forekommer fra sidst i maj til begyndelsen af juli, med flest fødsler i  juni. Fødsel og diegivning foregår på land. Indtil 1960’erne ynglede der spættede sæler i grupper adskillige steder i det sydøstlige Grønland og i Vestgrønland fra Disko og sydover. Siden da er de fleste ynglesteder blevet forladt. Naturinstituttet har i øjeblikket kun kendskab til fire steder, hvor grupper af spættet sæl samles. Grupperne er alle på under 100 individer.  Desuden er der rapporter enkeltstående observationer af små grupper af spættede sæler, der ikke ser ud til at optræde samme sted år efter år, som spættede sæler ellers har for vane.

Fældning

Fældetidspunktet varierer meget mellem de forskellige bestande. De spættede sæler samles ofte i større flokke, og de bruger en stor del af dagen på at ligge på land og sole sig i fældeperioden. Undersøgelser i de indre dele af Kangerlussuaq viser, at det højeste antal sæler på land er perioden 10. -26. august, hvilket sandsynligvis er relateret til tidspunktet, hvor flest sæler fælder.  I Kap Farvel området når  de fleste spættede sæler  den sidste fase af fældningen (kun enkelte løse hår) i begyndelsen ad september.

Den spættede sæl har sin hovedudbredelse i tempererede farvande, dvs. syd for Arktis. Der findes 4-5 underarter af spættede sæler, der består af en lang række mindre bestande. I Grønland er hovedudbredelsen den subarktiske zone (det farvand hvor det kolde polarvand er opblandet med Atlantisk vand). Det er uvist, hvor mange spættede sæler der er i Grønland, men fangsten er faldet kraftigt siden 1950’erne, og den spættede sæl ses og fanges nu kun sjældent i alle dele af Grønland, bortset fra i området ved Kap Farvel.

Den spættede sæl har ikke været talrig i Grønland på noget tidspunkt i det seneste århundrede. Den rapporterede fangst faldt fra omkring 200 sæler årligt i slutningen af 1950erne til ca. 50 sæler i slutningen af 1970erne. Hvis denne relativt beskedne fangst er hovedårsagen til den observerede tilbagegang, så har der næppe været meget mere end 3000 spættede sæler ved Grønland i 1950’erne. Hvis bestanden havde været så ville den under normale forhold have kunnet klare fangsttrykket. Den nu stærkt reducerede bestand tæller sandsynligvis kun få hundrede sæler.