Tællinger af havpattedyr

Hvaler og hvalros skrives i mandtal

Pukkelhvaler i flok under flytælling i 2005. Pukkelhvaler er meget nemme at se under en flytælling Foto: L. Witting
Fangere fra Qeqertarsuaq "tagger" en grønlandshval med satellitsender for Grønlands Naturinstitut i 2009 foto: K. Laidre
Mads Peter Heide-Jørgensen under flytælling i 2006 Foto: F. Ugarte
Bubble vinduerne giver et godt udsyn til alle sider. Foto: MP Heide-Jørgensen

23.12.10

Der er ikke mange steder tilbage på kloden, hvor folk lever af at fange vilde dyr og slet ikke, hvor man lever af at fange havets store pattedyr. I mange industrialiserede samfund ser man med undren, bekymring eller direkte væmmelse på denne måde at ernære sig på. Grønland er som bekendt et af de steder, hvor fangst af sæler og hvaler har stor betydning. Men den grønlandske fangst har længe været under intensiv kritik og der er mange magtfulde internationale organisationer som gerne så afslutningen på denne livsstil. Det har bl.a. været fremhævet utallige gange, at Grønland ikke kan bevise, at fangsterne er bæredygtige, og man har specielt efterlyst tal for størrelserne af bestandene.

En gigantisk opgave

For at sætte en effektiv dæmper på den kritik har Grønland siden 2005 gennemført omfattende optællinger af alle de vigtige hvalarter og hvalrosser i både Øst- og Vestgrønland. Det har været en gigantisk opgave, som Grønlands Naturinstitut kun har kunnet løse via store særbevillinger fra det daværende hjemmestyre og den danske Miljøstyrelse via det arktiske miljøstøtte program Dancea.

Dokumenteret bæredygtig fangst

Før 2005 havde vi kun tal på ganske få hvalarter og tallene var typisk mere end 10-15 år gamle og slet ikke gode nok til at forsvare den nuværende fangst. Nu har vi veldokumenterede tal for 9 arter hval og hertil kommer tre grønlandske bestande af narhval og tre bestande af hvalros. De fleste af tallene er godkendt i de internationale videnskabelige komiteer, som arbejder med rådgivning om disse arter. Tællingerne er lavet fra fly, hvilket er dyrt, men den absolut bedste fremgangsmåde, da det er meget store områder som skal dækkes. 

Fremgang for flere arter

Optællingerne viser fremgang i bestandene af pukkelhval, finhval, grønlandshval, hvidhval  i Vestgrønland og i narhvalbestanden i Qaanaaq-området. Vi kan endnu ikke afgøre, om der er ændringer i bestanden af vågehval, marsvin, hvidnæset delfin, spækhugger samt narhval-bestandene i Melvillebugten og i Østgrønland. Det hænger især sammen med, at disse arter er svære at tælle. Vågehvalerne har f.eks. stort set været umulige at finde i flytællinger, sandsynligvis fordi de oftest er alene og kun kan ses i ekstremt stille vejr uden tåge, dvs. meget sjældent.

Grønlands smertensbørn

Narhvalen, hvidhvalen og grønlandshvalen har længe været Grønlands smertensbørn fordi fangsten af nar- og hvidhvaler i en periode var for høj til at bestanden kunne bære det og fordi grønlandshvalen i mange år ikke viste tegn på vækst i bestanden på trods af 100 års fredning. Men omkring 1999-2000 observerede man pludselig mange grønlandshvaler i Disko Bugten. En meget omhyggelig tælling i 2006 viste, at der nu var ca. 1200 hvaler i området om foråret. Den optælling var specielt avanceret, fordi det var første gang vi samtidig kunne satellitspore et antal hvaler, som kunne vise at flytællingen faktisk dækkede hvalernes udbredelse og samtidig blev dykkedata indsamlet fra præcis det samme område og tidspunkt.

Hvidhval

Hvidhvalerne er optalt i deres vinteropholdsområde i Vestgrønland og om foråret i Nordvandet.  Den lange serie af tællinger af hvidhvaler strækker sig tilbage til 1981 og har vist, at hvidhval bestanden er ved at komme sig efter en periode med store fangster sidst i 80erne og begyndelsen af 90erne. Tællingerne viser også, at hvidhvalerne flytter sig med isen, der er trukket længere vestpå i de senere år, hvilket gør det sværere for fangerne at nå dem. 

Narhval

Narhval er talt fra fly i alle områder med faste bestande og regelmæssig fangst. Dog ikke i Uummannap Kangerlua, hvor narhvalerne opholder sig i november. Da er det for mørkt til flytællinger. Narhvalerne har fået en særlig imponerende dækning fordi Grønland, sammen med Canada, har et specielt ansvar for at forvalte narhvalbestandene eftersom det er de eneste to lande med store narhvalbestande.

Videnskabelig screening af tallene

Narhval, hvidhval, grønlandshval og hvalros er gode eksempler på hvorfor Grønland ikke bare kan beslutte, hvor mange dyr der er. De fleste bestande opholder sig kun i en periode af deres livscyklus i grønlandske farvande og opholder sig ellers i andre landes farvande. Kvaliteten af tællingerne skal derfor altid godkendes af internationale videnskabelige organisationer før tallene kan bruges til at sætte kvoter med. For storhvalernes vedkommende foregår dette i den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), hvor en meget kritisk videnskabelig komite nøje overvejer om tallene er korrekt funderet og beregningerne rigtige. Komiteen sikrer, at  bestandstallene ikke bliver overvurderet  eller om usikkerhed om tallene er blevet undervurderet. En tilsvarende screening foregår i den Nordatlantisk Havpattedyrkommission (NAMMCO) for hvalrossens og småhvalernes vedkommede. Det kan tage flere år inden et tal kan godkendes og i enkelte tilfælde er det slet ikke muligt at imødekomme kritikken.

Betydning for Grønland økonomisk …..

Grønland har brug for disse tal til at dokumentere bæredygtigheden af udnyttelsen, bl.a. fordi handel med kunsthåndværk af disse materialer er reguleret af en organisation, CITES, der kræver at dyrene fanges på et dokumenteret bæredygtigt grundlag. Uden CITES-tilladelse kan en turist ikke indføre et smykke af f.eks. hvalros til sit hjemland. Hvid- og narhvaltællingerne har givet Grønland en positiv CITES-vurdering, så det snart igen kan være muligt at handle med kunsthåndværk lavet af f.eks. narhvaltand.

… og videnskabeligt

Samtidig kan man få glæde af veldokumenterede tal og tidsserier for hvalbestandene langt ud i fremtiden,   fordi resultaterne fra tællingerne kan anvendes til at belyse langsigtede ændringer i hele økosystemet. Hvaler og hvalrosser er toppredatorer (sidste led i en fødekæde) og opsummerer derfor forandringerne i både fødekæden og det fysiske miljø (f.eks. is- og temperaturforhold).  

Skematisk oversigt af resultaterne fra Pinngortitaleriffiks optællinger af de enkelte arter af hvaler, sæler og hvalrosser i Grønland 2005- 2015. Opdateret d. 28. oktober 2015.

Kronik af Seniorforsker Mads Peter Heide-Jørgensen og Informationsmedarbejder Kitte Vinter-Jensen, Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut - er bragt i Sermitsiaq d. 22/12-2010

Opdateret 10.11.2015