Om flyoptællingsmetoden

Air Greenlands twin otter OY-ATY er ideel, fordi den har plads til fire observatører. Foto: Mads Peter Heide-Jørgensen
Air Greenlands twin otter OY-ATY er ideel, fordi den har plads til fire observatører. Foto: Mads Peter Heide-Jørgensen
Observatørerne har et godt udsyn fra de ekstra store bubbel vinduer Foto: Fernando Ugarte
Observatørerne har et godt udsyn fra de ekstra store bubbel vinduer Foto: Fernando Ugarte
Recorder box, der optager de mange informationer. Foto: Mads Peter Heide-Jørgensen
Recorder box, der optager de mange informationer. Foto: Mads Peter Heide-Jørgensen
Satellitsender, der sættes på hvalerne, så bl.a. man kan følge deres dykkeadfærd. Mads Peter Heide-Jørgensen
Satellitsender, der sættes på hvalerne, så bl.a. man kan følge deres dykkeadfærd. Mads Peter Heide-Jørgensen

Optælling fra fly er alle andre metoder overlegen, da man hurtigt kan dække store arealer. Men sikkerheden ved flyvning i lav højde over hav og is skal være i orden, så derfor har det været et krav, at flyet skulle være to-motorers med ekstra fueltanke til lang tids flyvning, så man kan bruge alternative lufthavne, hvis den planlagte lufthavn lukker ned pga dårligt vejr.

Under flyvning i Østgrønland har vi været udsat for situationer, hvor tågen er drevet ind over Kulusuk, mens vi var langt oppe på Blosseville Kysten og pludselig måtte kigge efter et andet sted at lande.

Flytype

Bortset fra en enkelt tælling i 2005 er de fleste tællinger gennemført med Air Greenlands twin otter OY-ATY . Det er et relativt stort fly, hvor vi kan være fire observatører i flyet samtidigt. Det gør det muligt at lave en lave et såkaldt "dobbelt-observatør-eksperiment", hvor man finder ud af, hvor mange observationer, der registreres af begge observatører og hvor mange, der kun registreres af den ene.

Det er meget vigtigt i forbindelse med nogle af de dyr som er svære at få øje på, fordi man må regne med, at der er dyr som ikke registreres af observatørerne. Ved hjælp af "dobbelt-observatør- eksperimenter" kan man bestemme, hvor mange dyr som observatørerne ikke ser og dermed få en mere realistisk bestemmelse af antallet på overfladen på det areal om flyvningen dækkede.

Nogle hvaler (f.eks. hvidhval og pukkelhval) ser observatørerne næsten 100% af dyrene, men f.eks. hvalrosser, der ligger i vandet, er det kun omkring 80% af dyrene, som bliver set.

Registrerings- og observationsudstyr

Udover de fire observatører som arbejder to og to uden kontakt med hinanden, bliver twin otteren også forsynet med forskelligt registreringsudstyr, som kan følge med i flyets bevægelser, arkivere indtalinger fra observatørerne samt lave en løbende video-registrering af forholdene direkte under flyet.


Det sidste bruges til både at registrere dyr, som observatørerne overser og til at give en løbende måling af is- og vindforhold på havoverfladen. Det hele er samlet i en speciel computer udviklet af Redhen Systems, Inc., med financiering fra Vetlessen Foundation, NY.

`Bubbel vinduer`

Endeligt får twin otteren monteret fire såkaldte "bubbel vinduer" som  er ekstra store bubbel-formede ruder observatørerne kan stikke hovedet ud i og se om der er dyr lige under flyveren

Korrektion af tallene

Et stående problem med optællinger af hvaler og hvalrosser er at en vis del af bestanden altid kan forventes at være neddykket under overflyvningen og dermed umulig for observatørerne at se.

Satellitsendere registrerer dykkeadfærd

Skal tællingerne give et realistisk billede af hvor mange dyr som findes i området er det nødvendigt at korrige for de dyr som ikke kan ses og til det formål bruges data fra dyr, som er instrumenteret med satellit sendere, der giver oplysninger om den tid dyrene er i overfladen.
Der er som regel tale om små trykmålere, der viser hvor meget af dyrets tid som bruges i f.eks. 0-2 m dybde, som er den dybde man kan regne med at se hvalen i. 

Opdateret 22.02.2016