Små hvaler og vinterhvaler

Flok af narhvaler Foto: MP Heide-Jørgensen
Gruppe af hvidhvaler Foto: MP Heide-Jørgensen
Grafen viser hvordan hvidhvalerne følger kanten af havisen og at de trækker længere vestpå sammen med isen. Klik på billedet for forstørrelse.
Figuren viser resultatet af tællinger af grønlandshval. Klik på billedet for forstørrelse.

Der er tre hvaler som opholder sig hele året i Arktis og som mest forekommer om vinteren i Grønland. Det er narhvalen, hvidhvalen og grønlandshvalen. De tre hvaler har også længe været Grønlands smertensbørn, fordi fangsten af nar- og hvidhvaler i en periode har været for høje, og fordi grønlandshvalen i mange år ikke viste tegn på vækst i bestanden på trods af 100 års fredning.

Narhval

Flytællinger af narhvaler er blevet gennemført i alle de områder, hvor der er faste bestande og hvor der drives fangst på dem.

Det drejer sig om: Inglefield Bredning, Melville Bugten, Nordvandet, Vestgrønland, Disko Bugten og Østgrønland mellem Scoresby Sund og Tasiilaq. 

Områder som ikke er dækket er

- Uummannaq Fjorden, hvor narhvaler opholder sig i november, men hvor det er for mørkt til flytællinger

- Nordøstgrønland, hvor der ikke drives fangst på narhvalerne. 

Narhvalerne har fået en særlig imponerende dækning, fordi Grønland og Canada har sammen deler et specielt ansvar for at forvalte narhvalbestandene, fordi det er de eneste to lande med store narhvalbestande.

Hvidhval

Hvidhvalerne er optalt i deres vinteropholdsområde i Vestgrønland og om foråret i Nordvandet. Dem som ses om foråret i Nordvandet er som regel hvaler, som er på vej ind i det Nordcanadiske sommeropholdsområde og det er ikke hele den bestand som fanges i Vestgrønland, som optælles i Nordvandet.

Den lange serie af tællinger af hvidhvaler strækker sig tilbage til 1981 og den har vist at hvidhval bestanden er på vej op efter en periode med store fangster sidst i 80erne og begyndelsen af 90erne.

Tællingerne viser også, at hvidhvalerne flytter sig med isen og er trukket længere vestpå i de senere år, hvor kanten af vestisen har befundet sig længre mod vest i Baffin Bugten.

Grønlandshval

I løbet af hele det 20nde århundrede er der kun fanget nogle enkelte grønlandshvaler i Vestgrønland og det har derfor længe været et mysterium hvorfor bestanden ikke har vist tegn på vækst da der under hvalfangertiden var masser af grønlandshvaler i Vestgrønland.

Men omkring 1999-2000 begyndte der pludseligt at optræde mange grønlandshvaler i Disko Bugten og en meget omhyggelig optælling i 2006 viste, at der nu var ca. 1200 hvaler i området om foråret.

Den optælling var specielt avanceret, fordi det for første gang var muligt at spore et antal hvaler som kunne vise at flytællingen faktisk dækkede deres udbredelse. Samtidig blev dykkedata indsamlet fra præcis det samme område og tidspunkt, ved hjælp af satellitsendere, der var sat fast på hvalen med sugekopper.

Marsvin

Der er tre små tandhvaler som fanges om sommeren i Vestgrønland og det er marsvinet, den hvidnæsede delfin og grindehvalen. Marsvinet tages i ret store antal (2-3000 dyr om året) i Sydvestgrønland og så det er vigtigt at  at få tal på bestandens størrelse. Marsvin er  svære at se fra fly og det gør det ikke nemmere at de gennemførte  flyoptællinger  fokuserede på de store hvaler. Det lykkedes alligevel i 2007 at få en fastsat en ca. bestandsstørrelse på  marsvin men der kan muligvis være flere marsvin end de 32000, som man har beregnet sig frem til i 2007.  

Hvidnæset delfin

Vi ved ikke hvor mange hvidnæsede delfiner der fanges, men det er nok omkring 2-300 delfiner om året i Sydvestgrønland. Bestanden er stor og hænger givetvis sammen med delfiner i andre områder af Nordatlanten.

Grindehval

Grindehvaler fanges uregelmæssigt, men nogle gange i store antal på 3-400 dyr i Vestgrønland. Arten vandrer over store områder og grindehvalerne i Vestgrønland er en del af ihvertfald den nordvest-atlantiske bestand.

Grindehvalerne forekommer fortrinsvis på det dybe vand på den vestlige side af bankerne langs Vestgrønland, og eftersom området ikke fuldstændig dækkes af flytællinger, betragter vi bestandstallene fra tællingerne som minimumstal for den bestand, som den grønlandske fangst tages af. Grindehvalerne er vanskelige at tælle fordi de ofte optræder i meget store grupper, såkaldte supergrupper. hvor det kan være svært at afgøre hvor grænsen mellem grupperne er.

Spækhugger

Den eneste anden lille tandhval, som fanges i Grønland og som vi mangler tal på er spækhuggeren. På trods af mange hundrede timers flyvning langs de grønlandske kyster er det ikke lykkedes at få observationer af spækhuggere og det har derfor heller ikke været muligt at lave et tal for bestandens størrelse. Forklaringen er formentlig, at der er meget få spækhuggere i Grønland og at de vandrer hurtigt over store områder. Derfor ser man dem lokalt, men der er ikke nok til, at de bliver set under flytællinger, som kun dækker 5-15 % af havoverfladen.

Opdateret 25.10.2015