2 Formål

Sabinemågen yngler på så få lokaliteter, at den vurderes som "næsten truet" (NT). Foto: David Boertmann.
Sildemågen (angribes her af en havterne) er indvandret til Grønland inden for de seneste 30 år. Den er nu så almindelig, at den vurderes som "ikke truet" (LC). Foto: David Boertmann.
Bestanden af almindelig ryle, der yngler i Nordøstgrønland, afviger fra andre almindelige ryler og betragtes derfor som en særlig underart. Den er endemisk for Grønland og dermed national ansvarsart, men er så talrig, at den vurderes om "ikke truet" (LC). Foto: David Boertmann.
Vindroslen er indvandret til Sydgrønland for nylig, og da der ikke foreligger tilstrækkelig viden om dens status, må den kategoriseres som "med utilstrækkelige data" (DD). Foto: Knud Falk.
Arktisk perlemorsommerfugl er vidt udbredt i Grønland og vurderes derfor som "ikke truet" (LC). Foto: Kent Olsen.
Den almindelige røllike er en indført art i Grønland. Den skal derfor kategoriseres som "vurdering ikke mulig" (NA). Foto: David Boertmann.
Kendskabet til døglingens bestandsforhold i Grønland er for ringe til at vurdere bestandens rødlistestatus, og den kategoriseres derfor som "med utilstrækkelige data" (DD). Foto: David Boertmann.
Sølvmågen yngler formentlig uregelmæssigt i Grønland, men den har ikke etableret en egentlig bestand. Den skal derfor vurderes som "vurdering ikke mulig" (NA). Foto: David Boertmann.
Salt-ensian kendes fra 25 lokaliteter i Grønland, hvilket medfører at den vurderes som "næsten truet" (NT). Foto: Christian Bay.
Klæg-siv kendes fra 17 lokaliteter i Grønland og vurderes derfor som "næsten truet" (NT). Foto: Christian Bay.
Ross’ nellikerod kendes kun fra en enkelt lokalitet i Nordøstgrønland. Derfor er den vurderet som "sårbar" (VU). Foto: Christian Bay.
Polar-jakobsstige vurderes som "næsten truet" (NT), fordi den kun kendes fra 13 lokaliteter i et meget begrænset område i Nordøstgrønland. Foto: Christian Bay.
Ravnen er vidt udbredt og almindelig i Grønland, og den er derfor vurderet som "ikke truet" (LC). Foto: David Boertmann.

Hvad er en rødliste?

En rødliste er en teknisk og faglig/videnskabelig vurdering af, hvilke dyre- og plantearter der er i risiko for at uddø/forsvinde fra et givet område. Vurderingen opdeles i en række kategorier, og foretages efter et system af kriterier fastlagt af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN International Union for Conservation of Nature (LINK). Langt de fleste regionale rødlister er udarbejdet efter IUCNs retningslinier. I USA og Canada benyttes rødliste-termen dog ikke, men her er udarbejdet tilsvarende lister over truede (’threatened’) arter eller arter med risiko for at forsvinde (’species at risk’).

Rødlistekonceptet blev oprindeligt udviklet af IUCN til vurdering af dyre- og plantearters risiko for at uddø på globalt niveau. IUCN udgav oprindeligt trykte rødlister i bogform, men de er siden slutningen af 1990erne publiceret på IUCNs webside (LINK), som en samlet liste, som løbende opdateres (LINK). Konceptet er også anvendt på regionalt og nationalt niveau, som f.eks. den danske og den grønlandske rødliste (Wind & Pihl 2004, Boertmann 2008).

Hvor den globale rødliste angiver planter og dyrs risiko for totalt at uddø, angiver en regional/national rødliste arternes sandsynlighed for at forsvinde fra den pågældende region/nation. Når forskellige landes rødlister sammenlignes er der ofte forskelle i terminologien, som især hænger sammen med udgivelsestidspunktet, idet retningslinjerne fra den international naturbeskyttelses­organisation IUCN er blevet revideret flere gange. Nærværende rødliste er udarbejdet efter de senest reviderede kriterier fra IUCN (2012a, b, 2017).

Formål med en rødliste

En rødliste skal skabe opmærksomhed omkring de arter, der er i fare for at forsvinde fra Grønland. Det gælder i forvaltnings- og forskningsmæssig sammenhæng, men også i den offentlige bevågenhed. Rødlisten skaber overblik over de grønlandske arter, som er truet ikke blot nationalt/regional, men også globalt, ligesom den tilvejebringer et grundlag for vurdering af udviklingen i naturens mangfoldighed. Den bliver dermed til et værktøj i arbejdet med forvaltningen og beskyttelsen af Grønlands dyre- og planteliv.

Biodiversitetskonventionens (LINK) artikel 6 og 7 nævner at de kontraherende lande skal udarbejde planer for, hvordan den biologiske mangfoldighed bevares – herunder også for bæredygtig (i økologisk forstand) udnyttelse af den (Artikel 6). For at kunne udarbejde disse planer skal man kunne udpege de arter, som er vigtige for bevarelsen af mangfoldigheden (Artikel 7). Herunder arter som kan være i fare for at forsvinde fra landet. Til en sådan udpegning anerkender Biodiversitets-sekretariatet IUCN rødlistesystem som det mest autoritative og objektive system til at kategorisere organismer efter deres risiko for at uddø/forsvinde. Grønland har som en del af Kongeriget tilsluttet sig denne konvention.

Relevante delmål for Biodiversitetskonventionen er at:

  • gøre opmærksom på arter, der er forsvundet eller er under risiko for at forsvinde,
  • danne grundlag for en prioritering af naturovervågningen i Grønland,
  • skabe en platform for naturforvaltnings- og naturbeskyttelsesarbejde nationalt og internationalt,
  • opfylde internationale forpligtelser, jvf. Biodiversitetskonventionen ved regelmæssigt at offentliggøre rødlister over naturligt forekommende, forsvundne og truede arter i landet.

Grønlands Naturinstitut har tidligere udarbejdet en statusopgørelse over den grønlandske planter og dyr (Jensen 1999, GN 2000). Derpå fulgte den første udgave af den grønlandske rødliste i 2008, og nu udgives den anden rødliste.

Hvad skal rødlisten bruges til?

Rødlisten skal primært bruges i naturbeskyttelsesarbejdet, hvor den på overskuelig vis udpeger de arter, som har behov for en aktiv beskyttelsesindsats, både af arterne som sådan, men i høj grad også af deres levesteder. Man skal dog være opmærksom på, at arter kan være i tilbagegang af naturlige årsager, hvor forvaltningstiltag ikke har virkning. Som eksempel kan nævnes sjaggeren, der indvandrede til Sydgrønland i 1937 og uddøde igen i 1980erne. Rødlisten udpeger også en række arter, der har behov for en forskningsindsats for at få den foreliggende viden forøget og forvaltningsgrundlaget forbedret. Det er de, der betegnes som med utilstrækkelige data (DD).

Da arternes status er dynamisk, f.eks. som et resultat af en aktiv beskyttelsesindsats eller af de klimatiske ændringer, bliver en rødliste med tiden uaktuel. Arternes status bør overvåges og rødlisten opdateres med jævne mellemrum. I den første udgave blev det foreslået at fremover udgive den grønlandske rødliste som en ren web-publikation, hvilket er tilfældet her.

Arter/bestande

Normalt er arten den taksonomiske enhed, der arbejdes med i rødlistesammenhæng. Men i nogle tilfælde er det nødvendigt at arbejde med separate bestande (inden for samme art), fordi de er isolerede og ikke vil kunne genetableres ved indvandring udefra, hvis de forsvinder eller udryddes. Nogle af disse bestande er beskrevet (har taksonomisk status) som underarter eller varieteter, fordi de afviger i morfologiske og anatomiske træk. I Grønland gælder det f.eks. gråand (særlig underart) og blisgås (særlig underart) blandt fuglene og en lang række karplanter, som enten er underarter eller varieteter. Andre adskiller sig ikke eller kun uvæsentligt fra de øvrige bestande, men udgør alligevel isolerede enheder. Det gælder f.eks. bramgås. Man bruger ofte udtrykket ”flyway bestand” til at beskrive sådanne isolerede fuglebestande der trækker mellem adskilte sommer- og vinterkvarterer. Nogle arter forekommer endog med flere forskellige og adskilte bestande i Grønland – blandt pattedyrene f.eks. hvalrossen og blandt fuglene knortegåsen. I følge IUCN er en bestand isoleret, hvis der fra nabobestande typisk kun indvandrer et individ om året eller over flere år. Disse adskilte og isolerede bestande behandles i denne rødliste ligesom arter, dvs. at de vurderes som den biologiske enhed, de udgør. Dette er derimod ikke nødvendigvis tilfældet med de forskellige forvaltningsbestande, der arbejdes med i Grønland. Disse er derfor ikke altid relevante i rødlistesammenhæng. F.eks. er de vestgrønlandske rensdyr opdelt i syv forskellige forvaltningsbestande, som ikke alle er isolerede fra hinanden, idet der ikke er geografiske barrierer i mellem dem, og de kan derfor påvirke hinandens risiko for ikke at uddø. I den generelle tekst omfatter termen ’art’ også ’bestand’ og ’underart’.

De vurderede planter og dyr

Rødlisten behandler i denne omgang de samme fem grupper af grønlandske dyrearter som var med i den første udgave: Pattedyr (38 arter/bestande), fugle (66 arter/bestande), ferskvandsfisk (3 arter), dagsommerfugle (5 arter). Dertil medtages nu alle karplanter (i alt 490 arter) inklusiv de fem orkideer, som var med i den første udgave. Karplanter er de planter, som har ledningsstrenge til at transportere vand og næringsstoffer rundt mellem rødder og blade. De omfatter i Grønland brasenføde, ulvefødder, padderokker, bregner og frøplanter. Andre plantegrupper er f. eks. mosser, kransnålalger og grønalger.

Det er planen at udvide med yderligere grupper af dyr i og andre plantergrupper (f. eks. mosser) i løbet af nogle år. Alle arter fra disse grupper, der formerer sig regelmæssigt i grønlandsk område (også havområderne indenfor Exclusive Economical Zone EEZ), er vurderet. Dertil kommer enkelte arter, som enten opholder sig i landet under træk mellem sommer- og vinterkvarterer uden for Grønland eller arter, som er regelmæssige sommer- og/eller vintergæster. Arter, der er mere tilfældige gæster, har ynglet nogle få gange eller som optræder uregelmæssigt i meget lave antal er ikke vurderet. De mest relevante af disse listes her (LINK), fordi nogle af dem kan tænkes at indvandre til Grønland i løbet af en overskuelig årrække.

Blandt visse, især selvbestøvende karplanter, er der beskrevet en del ”småarter”, som ikke medtages her. Det forekommer særligt blandt høgeurter, mælkebøtter og fladstjerner.

Introducerede og indslæbte arter/bestande er betegnelsen på dyr og karplanter, der af private eller myndigheder bevidst er sat ud i et område eller som ubevidst er bragt til landet, og fælles er, at de ikke selv har spredt sig til Grønland. Det gælder f.eks. moskusokserne i Vestgrønland, som oprindeligt er indfanget i Østgrønland, de forvildede får i Austmannadalen, Alaska-lupinen som er forvildet fra karplanter, der er indplantet i haver og mange europæiske karplanter der er fundet især i de sydgrønlandske byer. Sådanne introducerede arter vurderes ikke i en rødliste sammen­hæng, men deres eventuelle påvirkninger på oprindelige bestande kan indgå som en negativ påvirkning. Dette er f.eks. tilfældet for nogle af de fra Norge indførte bestande af rensdyr.

I tabellerne er alle arter er så vidt muligt omtalt med tre navne – det danske, det grønlandske og det videnskabelige. Langt de fleste af dyrene har grønlandske navne, men det gælder kun et mindre antal af karplanterne, nemlig de mere almindelige og velkendte. De grønlandske plantenavne er fundet i en række botaniske værker om Grønlands flora (Foersom et al. 1971, Böcher et al. 1978, Rune 2011), den grønlandsk-danske ordbog (Berthelsen et al. 1990) og hjemmesiden Asimi (http://asimi.gl/). Det videnskabelige navn følges af en autor, som er den person, som oprindeligt beskrev arten i den videnskabelige litteratur.

I den første udgave af den grønlandske rødliste, der blev udgivet i 2008, benyttedes den grønlandske kommuneinddeling til at opdele landet i. Denne er imidlertid siden ændret, sådan at de oprindelige 18 kommuner er slået sammen til i alt fire. I 2018 er den store nordkommune Qaasuisup Kommunia blevet delt i to til Avannaata Kommunea og Kommune Qeqertalik. Da de nye kommuner er alt for store i geografisk udstrækning til en biologisk beskrivelse af landet, benyttes her i den nye rødliste stadig den gamle kommuneinddeling, dog sådan, at de her betegnes distrikter.

Referencer

  • Berthelsen, C., Nielsen, F., Jacobsen, B., Petersen, R., Kleivan, I., & Risschel, J. 1990. Oqaatsit Kalaallisuumiit Qallunaatuumut/ Grønlandsk Dansk Ordbog. – Atuakkiorfik.
  • Boertmann, D. 2008. Grønlands Rødliste 2007. – Grønlands Hjemmestyre og Danmarks Miljøundersøgelser, 152 p. LINK
  • Böcher, T., Holmen, K., Jakobsen; K. & Fredskild, B. 1978 Grønlands Flora. – P. Haases og søns Forlag.
  • Foersom, T. Kapel, F.O. & Svarre, O. 1971. Nunavta naussue, Grønlands flora i farver. – Ministeriet for Grønland.
  • GN 2000. Status 2000 – en biologisk status over vigtige levende ressourcer i Grønland. – Grønlands Naturinstitut.
  • IUCN 2012a. Guidelines for Application of the IUCN Red List Criteria at Regional and National Levels. Version 4.0. LINK
  • IUCN 2012b. IUCN Red List Categories and Criteria. Version 3.1 LINK
  • IUCN 2017: Standards and Petitions Subcommittee. Guidelines for using the IUCN Red List categories and criteria. Version 13. LINK.
  • Jensen, D.B. 1999. Grønlands Biodiversitet – et landestudie. – Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Teknisk rapport nr. 27.
  • Rune, F. 2011. Wild flowers of Greenland/Grønlands vilde planter. – Gyldenlund.
  • Wind, P. & Pihl, S. 2004 Den danske rødliste. – Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. LINK (opdateret april 2010).
Opdateret 27.11.2018